Sander afviser at tage det rå kobber fra TDC

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser blankt et forslag fra Enhedslistens Per Clausen, som vil tage det rå kobber fra TDC for at øge konkurrencen. Helge Sander kalder en ekspropriation af en privat virksomheds værdier for drastisk og unødvendigt.

TDC får lov til at beholde det rå kobber og selskabets teleinfrastruktur for sig selv, hvis det står til videnskabsminister Helge Sander (V).

Per Clausen fra Enhedslisten har spurgt ministeren, om han vil tage initiativ til at få det rå kobber under samfundsmæssig kontrol, så TDC ikke kan benytte kontrollen til at opnå, hvad han kalder en urimelig fortjeneste.

I et skriftligt svar afviser videnskabsministeren forslaget, primært med henvisning til, at et teleselskab ejer vitale dele af infrastrukturen i de fleste OECD-lande, selvom telemarkedet er blevet liberaliseret.

Meget vidtgående
Samtidig ville det være meget vidtgående med en ekspropriation af en privat virksomheds værdier.

Ifølge Helge Sander viser en analyse fra OECD, at en opdeling af det dominerede teleselskab i to enheder er risikabel med begrænsede og usikre fordele, men med betydelige omkostninger.

Ministeren skriver i sit svar, at Danmark har valgt en struktur, hvor adgangen til det rå kobber er reguleret af det offentlige, så TDC ikke kan opnå en urimelig fortjeneste.

- Reguleringen i Danmark er således på linje med de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Jeg ser derfor ikke behov for det drastiske indgreb, som det stillede spørgsmål omhandler, skriver ministeren.

Skal ske i privat regi
Det er næppe overraskende, at ministeren afviser det provokerende krav om at tage infrastrukturen tilbage fra privatejede og børsnoterede TDC.

Til gengæld understreger hans svar, at regeringen helst ser, at investeringer i teleinfrastrukturen sker i privat regi og at det offentlige blander sig uden om.

Det er en relevant problemstilling, efter Energitilsynet for nyligt forbød kommunaltejede elselskaber at investere i bredbånd, med mindre fiberkablerne graves ned samtidig med andre kabler.

En række danske elselskaber er for tiden i gang med at investere milliarder af kroner på at tilbyde bredbånd til deres kunder, for det meste med henvisning til, at de vil skabe en alternativ infrastruktur til TDC.

Relevante link

Ministerens svar på spørgsmål S 1448 stillet af Per Clausen (EL)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere