Cybercity-køb er ren underholdning

Telenors milliardkøb af Cybercity handler slet ikke om bredbånd eller telefoni, men om underholdning, specielt til danskernes fjernsyn, vurderer teleanalytiker Torben Rune. Opkøbet er ifølge ham startskuddet til en krig om at levere indhold på tværs af platforme.

Fremtidens penge ligger i at sælge indhold og underholdning og ikke i at sælge båndbredde eller telefoni.

Netop derfor er norske Telenor klar til at lægge 1,4 milliarder kroner på bordet for bredbåndsselskabet Cybercity samtidig med, at svenske Bredbåndsbolaget købes for knap fem milliarder kroner.

Det vurderer teleanalytiker Torben Rune, som ser Telenors opkøb som optakten til en nordisk kamp om indhold og underholdning.

- Jeg ser den handel som en første halvleg, der ikke kommer til at stå om at levere internetopkoblinger, men om at få lov til at levere underholdning til vores fjernsyn, fortæller han.

Underholdningsleverandør

Fremtidens bredbåndsnet med film og tv er allerede på vej.

I sidste uge lancerede TDC tv via ADSL, og ifølge Torben Rune har Cybercity derfor behov også at udvikle sig strategisk som leverandør af underholdning.

- Problemet for bredbåndsudbyderne er, at de er nødt til at udvikle forretningen, hvis de skal overleve. Det er ikke nok bare at udvide båndbredden, og der er heller ikke forretning i at levere fastnettelefoni og IP-telefoni, vurderer Torben Rune.

Men en norsk ejer i form af Telenor kan Cybercity nyde godt godt af indhold, som produceres af koncernen til hele Norden.

Det kan samtidig ske i samarbejde med det nye danske søsterselskab Sonofon, som har lagt billet ind på at købe den overskydende mobile 3G-licens i Danmark.

- Den underholdning, du leverer ud med bredbånd, kan du også pumpe ud i 3G-nettet. Der skal være muligheder for at levere underholdningen, så på den måde er der stadig synergi, siger Torben Rune.

Synergi for 650 millioner

Telenor har selv anslået synergieffekten mellem de to danske datterselskaber, Sonofon og Cybercity, til at være 650 millioner kroner.

Her understreger Torben Rune, at Sonofon eksempelvis kan anvende Cybercitys backbone-netværk og på den måde spare penge.

Salgssamarbejde ligger lige for
Cybercitys administrerende direktør, Henrik Clausen, ser først og fremmest umiddelbare muligheder for et samarbejde om salg.

- Vi har en salgsorganisation, som er ude at sælge vores produkter. Det er naturligt, at de også kan have mobilrelaterede produkter med ude i marken. Sonofon har en fysisk distribution, som vi måske kan have glæde af, så jeg ser rigtigt mange muligheder for at finde synergier, siger han.

I første omgang forbliver Cybercity og Sonofon to forskellige selskaber med fokus på henholdsvis bredbånd og mobiltelefoni. På længere sigt ser både Henrik Clausen og Torben Rune, at de to ting vil nærme sig hinanden.

- Jeg har en tro på, at der vil opstå konvergens mellem mobil og bredbånd, og den bane får vi også mulighed for at spille på, siger Henrik Clausen.

- Andre former for tjenester, herunder tv og video, vil du også se i spil på tværs af de forskellige platforme, det er der ingen tvivl om. Telenor har mulighed for at skabe interessante muligheder i forhold til de forskellige platforme, fortsætter han.

Allerede sidste år bevægede Cybercity sig selv ind på telefoniområdet, da det lancerede bredbåndstelefoni. Ifølge dagens pressemeddelelser har Cybercity nu 8.000 kunder på det område.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere