Sony viser Playstation 3 - klar i 2006

Japanske Sony har fremvist Playstation 3 kun få dage efter, at konkurrenten Microsoft løftede sløret for Xbox 360. Den nye Playstation kommer senere på markedet, men bliver til gengæld 35 gange hurtigere end den nuværende generation.

Sonys næste bud på en spilkonsol, Playstation 3, kommer først på markedet i første halvdel af 2006, men bliver til gengæld en sand fartdjævel, som på papiret giver baghjul til Microsofts kommende Xbox 360.

Det kom frem, da Sony frigiv de første detaljerede oplysninger om Playstation 3 på verdens største spilmesse, E3, der løber af stabelen i Los Angeles i denne uge.

Playstation 3 får to kraftfulde processorer.

Hovedprocessoren er den meget omtalte Cell-processor, som er udviklet af Sony sammen med IBM og Toshiba. Processoren er baseret på IBM's Power PC-arkitektur og har syv kerner, der hver har en hastighed på 3,2 GHz.

Det giver ifølge Sony en total ydelse på 218 gigaflops, hvilket er 35 gange hurtigere end Playstation 2, som i dag dominerer markedet for spilkonsoller.

Ud over Cell får Playstation 3 også en grafikprocessor udviklet af Nvidia.

Tilsammen vil de to chips give en samlet ydelse på over to teraflops, dobbelt så meget som Microsofts kommende spilkonsol, Xbox 360. I hvert fald, hvis man kigger på papirerne.

Ligesom Xbox 360 får den nye Playstation 512 megabyte hukommelse, trådløse styreenheder, Wi-Fi, ethernet-porte og mulighed for at tilslutte en ekstra harddisk.

Hertil kommer seks USB 2.0-porte og Sonys eget diskformat, Blu-ray. BD-ROM-diske kan indeholde 54 gigabyte data.

Den kraftfulde grafikprocessor giver - ligesom på Xbox 360 - mulighed for vise billeder med op til 1.080 linjer, så spilkonsollen kan matche fremtidens HDTV. Her får Playstation 3 to HDMI-udgange, så den kan styre to fjernsyn samtidigt.

Sony sidder tungt på markedet for spilkonsoller med sin nuværende spilkonsol, Playstation 2, og trods en tocifret milliardinvestering er det ikke lykkedes for Microsoft at ændre den dominans.

Sony har endnu ikke oplyst prisen på den nye konsol.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere