Joe Biden klar til at uddele milliarder af dollar til opførelse af chip-fabrikker

Nu åbnes der op for ansøgere til den massive pengepulje, der skal sikre opførelsen af en række chipfabrikker i USA.

Artikel top billede

USA's præsident, Joe Biden, har skudt gang i det enorme chip-projekt, der skal gøre Amerika i stand til at udkonkurrere Kina på fremstilling af mikrochips.

Det amerikanske handelsministerium har netop op for ansøgninger til en den kæmpestore pulje, der rummer hele 39 milliarder dollar.

Det skriver The Verge.

I danske kroner er det 273 milliarder, som de amerikanske selskaber nu kan slå klørene i.

Pengene kan søges af virksomheder, der ønsker at bygge chipfabrikker i USA. Denne enorme pulje er et resultat af 'CHIPS and Science Act' som blev vedtaget sidste år.

"Når vi har færdigimplementeret CHIPS, vil vi blive den førende destination, hvor nyskabende chip-arkitektur vil blive skabt i vores forskningsmiljøer, designet til ethvert behov, fremstillet i stor skala og pakket med den mest avancerede teknologi," siger Gina Raimondo, USA's handelsminister ifølge mediet.

En lang række krav til ansøgere

Handelsministeriet har været ude og forklare, hvordan man skal søge pengene, og hvordan ansøgningerne vil blive vurderet.

Her lyder det blandt andet, at selskaber, der søger over 150 millioner dollar i støtte, skal sørge for børnepasning til håndværkerne og fabriksarbejderne. Dertil skal man som virksomhed minimere aktietilbagekøb og samtidig dele overskuddet fra projektet med den amerikanske stat, hvis man ender med at blive mere profitable end ventet.

Virksomheder, der bygger fabrikker, forventes at bruge folk, der er organiseret under en fagforening, lyder det.

"Ansøgerne vil også blive evalueret ud fra deres kommercielle levedygtighed, finansielle styrke, tekniske kapaciteter og modenhed, udvikling af medarbejdere og indsats i forhold til sine bestræbelser på at fremme inkluderende økonomisk vækst," lyder det i pressemeddelelsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job