Færre kunder giver overskud til Debitel

Mobilselskabet Debitel tabte omkring 50.000 kunder, men øgede alligevel overskuddet til 20 millioner kroner i 2004. Kunderne er specielt forsvundet fra discount-selskabet Smarttalk, og direktøren mener, at discount-segmentet nu er stabiliseret.

Mobilkunder, der kun taler lidt, er man ikke glade for hos teleselskabet Debitel, og det betød, at der i 2004 var et stort kundefrafald i discount-delen Smarttalk.

Til gengæld steg overskuddet hos Debitel til 20 millioner kroner, fordi de tilbageværende kunder taler og SMS'er mere og derfor lægger gode penge hos mobilselskabet.

- Vi har ikke droppet discount, men Debitel er en forretning, og vi bevæger os kun de steder, hvor vi kan tjene penge. Smarttalk har vi fået bragt i økonomisk balance, men det bærer hovedparten af kundenedgangen, siger Per Lyngbak Nielsen, administrerende direktør for Debitel.

I alt faldt kundebasen hos Debitel sidste år med 11 procent til omkring 406.000. Alligevel steg omsætningen fra 930 til 956 millioner kroner i forhold til året før.

Ifølge Per Lyngbak Nielsen er det store salgshit for tiden abonnementet Debitel1øre, hvor SMS'er og minutprisen på opkald til fastnettelefoner kun er en øre.

Debitel Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning956930
Resultat af primær drift (EBIT)4924
Resultat før skat --
Resultat2110
Egenkapital--
Antal ansatte211223
Til gengæld er der et større mindsteforbrug, og det betyder ifølge ham, at Debitel får netop den slags kunder, som der er en god forretning i.

Af samme grund har teleselskabet netop introduceret et nyt discount-abonnement i Smarttalk, hvor minutprisen i weekenden er 40 øre.

Smarttalk udgjorde tidligere over 20 procent af forretningen i Debitel, men er i dag under 10 procent.

I 2005 forventer Per Lyngbak Nielsen, at den økonomiske fremgang fortsætter, selvom han mener, at discount-markedet nu er mættet.

Ifølge ham er det specielt mærkbart, at folk er mindre villige til at udskifte deres mobiltelefon til en ny, hvilket gør kundeudskiftningen mindre.

- Det gør det sværere at skaffe nye kunder. Men den barske sandhed set fra et teleselskab er, at det er vi basalt set godt tilfreds med, siger Per Lyngbak Nielsen.

Debitel købte i april både teknologi og kunder fra selskabet Goip, der sælger bredbåndstelefoni, og det område skal nu modnes.

- Vi har ingen tvivl om, at der kommer vækst der, men der er en del ting, der skal til, for at du kan tage 20.000 kunder, og det stadig kan fungere på høj kvalitet. Det er der ingen af de nuværende IP-telefoniselskaber, der er i stand til, mener Per Lyngbak Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere