Godmorgen og velkommen til dagens morgen-briefing, der i dag er cyklet i gang af Alexander Haslund fra det indre Østerbro, hvor det inden længe bliver endnu svære at få en parkeringsplads.
For første gang nogensinde har Tour de France nemlig start i Danmark, og første etape skydes i gang på fredag med en 13,2 km lang enkeltstart.
Langs ruten er der flere steder indført parkeringsforbud, og i alt vil 2.500 parkeringspladser blive inddraget.
Store dele af København vil ligeledes blive spærret for biler og cyklister, alt imens op mod 400.000 tilrejsende forventes at overvære det historiske løb.
Inden vi når til de tre danske etapeløb fra København til Roskilde over Fyn og til Sønderborg, får du dog her som vanlig de hurtige it-nyheder, hvor vi også begynder med turen.
TDC Net dedikerer 10 procent af 5G-nettet til Tour de France
Når nogle af verdens bedste cykelryttere på fredag suser igennem Københavns gader til første etape af årets Tour de France, bliver der også skuret op for internethastigheden.
TV2 skal som sædvanlig dække lyden af sommer og vil få hjælp af droner og kameraer, som for første gang nogensinde være forbundet til 5G-netværket fra TDC Net.
Det er i samarbejde med Ericsson, at TDC Net åbner op for internetsluserne, hvor 10 procent af 5G-nettet dedikeres til Tour de France - til kameraer og kontrolrum.
Hotspottet bliver Rådhuspladsen, de nærmeste omgivelser og bycentrum, og det giver mulighed for tv-billeder, som man ikke havde mulighed for før, lyder det i et opslag fra TDC Net på Linkedin.
Svensk it-virksomhed køber danske EazyProject
Den svenske softwarevirksomhed Björn Lundén har opkøbt danske EazyProject, der står bag projektstyringsværktøjer.
Med opkøbet træder Björn Lundén nu ind på det danske marked.
"Dette er vores første strategiske skridt ind på det danske marked og sammen med EazyProject vil vi arbejde hårdt på at blive en vigtig spiller i Danmark og for at nå vores ambitiøse internationaliseringsplan," lyder det fra Ulf Bokelund Svensson, direktør hos Björn Lundén, i en meddelelse.
Købet af EazyProject er Björn Lundéns fjerde, siden kapitalfonden Main Capital blev majoritetsinvestor i den svenske it-virksomhed i juli 2021.
Björn Lundéns leverer regnskabs- og økonomisoftwareløsninger målrettet revisorer og SMV'er.
Nye data viser store forskelle på it-uddannelserne
Der er stor forskel på it-uddannelsernes popularitet hos danske studerende og i erhvervslivet generelt.
Det viser en ny kortlægning, Uddannelsesvalg på STEM og IT-området, fra tænketanken DEA og IT-Universitetet i København, skriver IT Branchen.
I alt afviste uddannelserne 1.068 kvalificerede ansøgere sidste år.
På knap halvdelen af de rene it-uddannelser kom der flere ansøgere, end der var studiepladser, mens man på de kombinationsuddannelser med eksempelvis humaniora eller samfundsvidenskab måtte sig nej til næsten 80 procent på grund af pladsmangel.
"Vi skal skrue op på de uddannelser og lokaliteter, hvor der er både ansøgere og jobs. Det vil sige især på de rene it-uddannelser og nogle af kombinationsuddannelserne - og ikke mindst i København hvor efterspørgslen er høj," mener Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Erhvervsstyrelsen udskyder deadline for regnskaber efter NemID-kaos
På grund af seneste uges store problemer med NemID og NemLog-in udskyder Erhvervsstyrelsen udsendelse af påkravsbreve til virksomheder, der ikke rettidigt har indberettet deres årsrapport.
Den proces, der går i gang, når en årsrapport ikke er indsendt rettidigt, vil nu først blive startet 8. juli 2022, skriver Erhvervsstyrelsen i en meddelelse.
Påkravsbrevet indeholder en frist på otte hverdage.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Mange virksomheders regnskabsår følger kalenderåret, så deres frist er 30. juni.
Lars Seier taber 148 millioner kroner
For tredje gang i træk kommer erhvervsmand og Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensens investeringsselskab ud med et underskud.
Regnskabet for 2021 ender med et minus på 148 millioner kroner. Samlet har Lars Seier Christensen nu tabt 382 millioner kroner de seneste tre år, men han har stadig en egenkapital på cirka 1,8 milliarder kroner.
I regnskabet peger Lars Seier Christensen på, at corona har påvirket hans investeringer negativt. Blandt hans investeringer finder vi blandt andet selskabet bag FCK, Parken Sport & Entertainment samt de to restauranter Alchemist og Geranium.
I disse amerikanske stater bliver der begået flest cyberforbrydelser
I 2021 blev omkring en halv million amerikanere udsat for cyberkriminalitet og mistede mere end ses milliarder dollar.
Der er imidlertid forskel på, hvor høj risikoen er for at blive snydt i den digitale sfære, alt efter hvor i USA man befinder sig.
Ny rapport fra Atlas VPN rangerer de stater, der er mest farlige at befinde sig i, når det kommer til cyberkriminalitet.
Hvis du i den sommerferie planlægger en tur til USA, bør du ifølge opgørelsen være ekstra opmærksom på cyberkriminelle i North Dakota, Nevada, Californien, New York og District of Columbia.
Modsat er de sikreste cybersteder at besøge staterne Arkansas, Maine, West Virginia, New Mexico og Mississippi.
Historiske vejrregistreringer skal digitaliseres
Nyt projekt, som A.P. Møller Fonden har bevilget cirka 14 millioner kroner til, skal digitalisere millioner af historiske vejroptegnelser.
Her skal historiske vejrdata bruges til at få en bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.
Data kommer fra blandt andet skippere og styrmænd på danske skibe, som i århundrede møjsommeligt har ført logbog og beskrevet vejret på deres rejser.
Projektet skal lede til brugbart og tilgængeligt data, som skal stilles til rådighed for dansk og international klimaforskning og offentligheden i almindelighed, lyder det fra A.P. Møller Fonden i en meddelelse.
Projektet er udviklet i samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, og har fået navnet ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records).
I sin tid var kaptajner på de danske skibe forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser, og de skulle registrere alt, der foregik om bord, herunder altså de konkrete vejrforhold.
Søfolkenes optegnelser indeholder blandt andet detaljeret information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold.
Vejrobservationerne kan dateres tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden, Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.