I Spies, Lies, and Algorithms: The History and Future of American Intelligence konstaterer Amy B. Zegart, at politiske beslutningstagere har bedre forståelse for prisudviklingen på modermælkserstatning end på, hvordan moderne efterretningsaktivitet fungerer.
Efterretningsvirksomhed og spionage handler naturligvis stadig om at få vaskeægte mennesker placeret det helt rigtige sted hos dem, man gerne vil vide noget mere om. Eller om eventuelt at få en klemme på nogen, der ved noget nyttigt om nogen.
Men den digitale udvikling udfordrer klassisk spycraft, der i stigende grad går ud på at anvende og samtænke moderne teknologi samt om at overskue en overflod af information.
I den forbindelse er det – fuldkommen som når man træffer forretningsmæssige beslutninger – afgørende at kende sine egne præferencer, fordomme og forestillinger om, hvordan virkeligheden ser ud. Ellers kommer man nemt til at drage skæve konklusioner på baggrund af de informationer, der med møje og besvær bliver hentet ind.
Amy B. Zegart forsker indenfor krydsfeltet mellem moderne teknologi, risikoanalyse og efterretningsvæsen. Hun er bl.a. professor i statskundskab ved Stanford University og lejlighedsvis skribent på The Atlantic.
Spies, Lies, and Algorithms: The History and Future of American Intelligence har høstet megen ros fra talrige kanter, og det er sigende at dette interview med forfatteren fra marts er blevet set mere end 300.000 gange; det er dog alligevel de færreste fagbogsforfattere, der får så meget opmærksomhed.
Titel: Spies, Lies, and Algorithms: The History and Future of American Intelligence / Forfatter: Amy B. Zegart