Den britiske internetbank Revolut bliver nu lanceret som bank i Danmark.
Revolut er en app-baseret bank i stil med danske Lunar og tyske N26, og banken har seks år efter sin stiftelse nu mere end 18 millioner brugere på verdensplan.
I pressemeddelelsen oplyser Revolut, at den nu har operationaliseret sin europæiske banklicens på det danske marked.
Dækket af bankgaranti
Det betyder helt konkret, at danske Revolut-brugere vil få indskud på op til 100.000 euro dækket af en bankgaranti.
Ifølge Revolut har banken allerede 80.000 brugere på det danske marked
“Lanceringen som bank i Danmark vil forsyne vores kunder med en større grad af sikkerhed og tillid, og vil danne grundlag for, at vi kan lancere en række nye produkter og tjenester i fremtiden,” siger bankens topchef Joe Heneghan i en pressemeddelelse.
Revolut er med lanceringen i Danmark nu til stede i 28 EU-lande.