Visma Enterprise køber den danske fintech-virksomhed Acubiz.
Acubiz har udviklet en soft-as-a-service-løsning til udgiftshåndtering og rejseafregning.
Løsningen har i dag mere end 200.000 brugere, men i fremtiden bliver den en del af Visma Enterprises HRM-suite, MyVisma.
"Der er ingen tvivl om, at Acubiz er et perfekt match til os, ikke kun forretningsmæssigt, også i deres kultur og DNA," meddeler Monika Juul Henriksen, administrerende direktør for Visma Enterprise.
"For begge parter er opkøbet resultatet af en strategi om at skabe de bedste betingelser for at optimere potentialet for vækst. Naturligvis med afsæt i vores fælles mål om at automatisere og digitalisere administration og processer i virksomhederne,” meddeler hun.
Flytter ikke sammen
Acubiz har 32 ansatte og selskabet har til huse i Birkerød.
Acubiz fortsætter som et selvstændigt selskab og forbliver i lokalerne i Birkerød og flytter således ikke ind i Visma nye lokaler i Carlsbergbyen på Vesterbro i København.
”Det har længe stået klart for os, at vores strategi om yderligere vækst og skalering af Acubiz, har krævet, at vi fik en stærk partner med på rejsen,” meddeler Henrik Malling, administrerende direktør for Acubiz.
Henrik Malling oplyser desuden, at selskabet med salget blandt kommer til at få forbedret adgang til juridisk støtte, sparring og rådgivning fra Vismasvorganisation.