Just-Eat.dk: Nu kan vi tjene penge

For første gang i sin tre-årige eksistens er der nu kroner på bundlinien, når regnskabet gøres op i internetselskabet Just-Eat.dk, som er en fast-food bestillingsportal. Det giver nu selskabet ambitioner om at indtage Europa. Island er første skridt.

Fastfood-bestillings-sitet Just-Eat.dk er ved at komme sig over de første års indkøringsvanskeligheder og har nu overskud og eksportambitioner, som i første omgang har ledt til en etablering af konceptet i Island.

- Vi har haft en vækst på 10 procent om måneden i de seneste 20 måneder, siger administrerende direktør Jesper Buch.

Han vurderer, at selskabet i 2004 kan lande et overskud på 1,5 millioner kroner ud af et salg på mellem fem og seks millioner kroner.

Tabt en halv million om året
I de to seneste regnskabsår har selskabet sat omkring en halv million kroner til om året.

Portalen tjener sine penge på abonnementer fra de tilknyttede restauranter, som også betaler en procentdel af den omsætning, der skabes i restauranten via portalen.

I øjeblikket kører et salg på seks millioner kroner om måneden via Just-Eat.dk til danske fast-food restauranter.

- Vi sidder nok på fire til fem procent af fast-food markedet i Danmark, vurderer Jesper Buch.

Han fortæller, at fundamentale investeringer nu er gjort, og volumen er nu nået et niveau, hvor der er dækning for de faste omkostninger. De variable omkostninger er meget små, så derfor ser Jesper Buch meget frem til de kommende år.

- Fra nu af slår salget næsten helt igennem på bundlinien, siger han.

Vil ansætte flere
Han overvejer dog at ansætte et par flere medarbejdere, for at styrke sin service over for de eksisterende kunder.

Om planerne for den øvrige europæiske udvidelse er han fåmælt, men peger umiddelbart på de øvrige skandinaviske lande som første stop. Målet er at få konceptet ud i hele EU inden for tre år og på sigt endnu videre.

- Vi sælger konceptet på franchisebasis i de mindre EU-lande og tager os selv af de større markeder, siger Jesper Buch.

Just-Eat.dk er ikke ligefrem plaget af konkurrence på markedet herhjemme, hvor kun et par lokale spillere forsøger sig. Jesper Buch vurderer, at han sidder på 98 procent af markedet i Danmark.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S