Den amerikanske it-kæmpe Yahoo følger i kølvandet på Microsoft-ejede LinkedIn, der for få uger siden trak sig helt ud af Kina.
Yahoo har lukket ned for alle aktiviteter i Kina fra 1. november og er dermed fortid i det store land.
Selskabet har været gradvist igang med en nedlukning i Kina i flere år.
At stikket nu trækkes helt skyldes ifølge Yahoo, at det bliver sværere og sværere at drive forretning i Kina, hvor både selve markedet samt de juridiske begrænsninger gradvist strammer til.
Ifølge Wall Street Journal falder Yahoos nedlukning i Kina sammen med indførelsen af Kinas nye databeskyttelses-lov, som vil begrænse teknologi-selskabernes data-indsamling.
LinkedIn meddelte fornylig, at selskabet trak sig ud af Kina på grund af “et markant mere udfordrende drifts-landskab og skærpelse af compliance-krav.’
Ifølge avisen modtog de kinesiske brugere af Yahoo-drevne tjenester som Yahoo Weather og AOL.com og TechCrunch og Engadget tirsfag besked om, at Yahoos tjenester ikke længere er tilgængelige.
Yahoo Finance og Yahoo Mail har ikke været tilgængelig siden 14. oktober.
Yahoo har tidligere haft en større udviklings-afdeling i Kina med op mod 300 medarbejdere. Denne afdeling blev lukket ned i 2015.