EU: USB-C bliver standard-oplader i Europa - snart slut med Apples Lightning-stik: Se forslaget her

EU-Kommissionen vil gøre USB-C til standard-opladeren, som skal kunne anvendes til alle enheder i Europa. Forslaget vil betyde farvel til Apples Lightning-stik. Og til at der følge en oplader med, når du køber ny telefon.

Artikel top billede

EU-Kommissionen vil gøre USB-C til den europæiske standard-oplader, som alle elektroniske enheder solgt i EU skal kunne anvende.

Sådan lyder det i et splinterny lov-forslag, som kommissionen netop har fremsat.

“I dag tager EU-Kommissionen et vigtigt skridt mod e-skrot og det besvær for forbrugerne, som skyldes mange forskellige og inkompatible opladere,” meddeler kommissionen.

Den peger på, at antallet af mobiloplader-typer i markedet i de seneste 10 i samarbejde med mobil-producenterne er blevet nedbragt fra 30 til blot tre i dag - nemlig USB-C, Apples Ligthning-stik og Micro USB.

“Men markedet har ikke været i stand til at levere en komplet løsning, og kommissionen fremsætter nu lovforslag for et etablere en fælles opladnings-løsning,” lyder det fra EU.

“USB-C vil blive standard-løsningen for alle smartphones, tablets, kameraer, hovedtelefoner, bærbare højtalere og håndholdte spilkonsoller,” lyder det fra EU.

Slut med medfølgende opladere

EU-kommissionen peger på, at der er store klimamæssige gevinster i lovforslaget.

For i dag er der typisk en stor bestand af opladere i mange hjem og på mange arbejdspladser, da der som regel som bekendt følger en oplader med, når du køber en ny telefon.
Antallet er voksende. EU gør opmærksom på, at der alene i 2020 blev solgt 420 millioner mobil-telefoner og andre bærbare enheder i EU.

Samtidig bliver der årligt skrottet 11.000 tons gamle mobilopladere årligt, lyder det fra EU.

“I snit ejer hver forbruger tre mobilopladere, men anvender kun to regelmæssigt,” hedder det.

Men det slutter også med lovforslaget, der konkret kommer til at bestå af en revidering af EU’s Radio Udstyrs-direktiv.

For med forslaget vil EU ‘unbundle’ salget af opladere fra salget af elektroniske apparater, hedder det.

Det betyder altså, at du fremover meget vel vil skulle købe oplader og enhed hver for sig, og at det skal være muligt for alle at købe en enhed uden samtidig at få smidt en oplader i nakken.

EU-Kommissær Margrethe Vestager meddeler, at EU har givet industrien masser af tid til selv at komme på en fælles løsning.

“Og nu er tiden inde til en lovgivnings-mæssig løsning for en fælles oplader. Dette er en vigtig sejr for vores forbrugere og for miljøet og på linie med vores grønne og digitale ambitioner,” meddeler hun.

Med forslaget vil EU også indføre skrappere krav til producenterne om at oplyse om lade-hastighed og lignende.

Stort slag for Apple

I forslaget nævnes Apple og den Lightning-oplader, som selskabet i mange år har anvendt, ikke specifikt.

Det regnes dog for givet, at netop Apple har været central i EU-Kommissionens ønske om en fælles oplader-standard.

I 2019 var 21 procent af alle mobil-enheder solgt i EU udstyret med et Lightning-stik.

EU-Kommissionen var i 2018 også godt i gang med en lignende manøvre, som dog dengang aldrig nåede frem til at blive vedtaget som lov.

Dengang argumenterede Apple med, at en lovmæssigt udpeget standard ville skade innovation og skabe store mængder elektronik-affald, når de blev tvunget til at skille sig af med deres gamle kabler.

Apple indførte Lightning-kablet i 2012 som afløser for den såkaldte dock-connector, som Apple dengang havde anvendt siden 2003, hvor det blev lanceret sammen med den første iPod.

I 2019 droppede Apple Lightning på iPad Pro til fordel for USB-C.
Der har længe været spekulationer om, at Apple i fremtiden også på iPhones vil erstatte Lightning med USB-C eller trådløs opladning.

Du finder EU-Kommissionens forslag om indførelse af fælles oplader-standard i hele EU her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra NetNordic

    De danske virksomheders kritiske infrastruktur er under pres

    Geopolitiske spændinger og NIS2-direktivet gør det stigende nødvendigt at have styr på sikkerheden omkring sin IT-infrastruktur.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird