Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing mandag 15. februar.
Med morgenens nyhedsoverblik er morgenbestyrer Niels de Boissezon.
Internetudbyderen Gigabit kan fremover tilbyde sin bredbåndskunder over hele landet en forbindelse igennem en ny internetleverandør.
Gennem den nyligt indgåede aftale vil Gigabit fremover benytte Globalconnect fibernet via ’Onefiber’.
”Vi har indgået en aftale, der giver os adgang til højhastighedsbredbånd via fiber gennem Onefibers nyudrullede fibernet på tværs af Danmark. Det er vigtigt for os, at kunderne har friheden til at vælge deres egne digitale indholds- og streamingtjenester, og at vi til hver en tid kan tilbyde kunderne de bedst mulige forbindelser tilpasset til deres behov,” siger Claus Østergaard Olsen, administrerende direktør i Gigabit.
Gigabit-kunderne kan se frem til at blive sluttet til den nye leverandør-bredbånd indenfor de kommende halvanden måneder.
Sydkoreansk net-gigant styrer mod amerikansk børsnotering
Den sydkoreanske nethandels-gigant Coupang sigter efter at blive børsnoteret i USA.
Det skriver finansmediet Bloomberg.
Selskabet har indsendt sin ansøgning til den New Yorks fondsbørs, hvor aktien vil optræde under navnet CPNG.
Den fremadstormende Seoul-baserede virksomhed mønstrede at næsten fordoble sin omsætning i 2020, ved at runde salg for i alt 12 milliarder dollar, mod 6,3 i 2019.
Omfattet af børsnoteringen kunne Bloomberg ikke få bekræftet, men tidligere estimater lyder på, at virksomheden vil runde en værdi på 30 milliarder dollar.
Dansk Edtech-platform er nu førende i Europa
Den danske Ed-tech platform Actee er nu Europas førende inden for online simuleringsspil målrettet ledelsesudvikling og forandringsledelse, det oplyser selskabet i en meddelelse.
Hjulpet godt på vej af corona-krisen øgede digitaliseringskrav, tæller selskabet nu flere end 40.000 brugere spredt over 22 lande. Antallet af nye brugere nåede i i januar 2021 knap 18.900 halv procent flere end i samme periode året før.
”I kølvandet på coronaen lever virksomhederne i en endnu mere digitaliseret og konstant omskiftelig virkelighed, hvilket styrker behovet for at kunne simulere mange forskellige scenarier. Derfor håber vi på, at det boost vi oplever lige nu, det bider sig fast på den lange bane, så vi ser endnu flere gamificere tilgangen til ledelsesudvikling og forandringsprocesser, siger Founder og CEO Leif Sørensen.
Blandt Actees brugere er organisationer og virksomheder Ørsted, Danske Bank, Dustin og DFDS.
Valtech opruster med dansk it-konsulentvirksomhed
Det digitale bureau Valtech opruster med købet af it-konsulenthuset eCapacity. Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Med udvidelsen styrker Valtech forretningen med et konsulenthus specialiseret i datadrevne, digitale strategier både i Danmark og Norden.
”eCapacitys evne til at identificere og aktivere data, så det skaber reelle forretningsresultater, er den perfekte tilføjelse til vores nuværende ydelser. Vores styrkeposition omkring det at designe og bygge komplekse digitale platforme, der understøtter kunderejsen på tværs af alle kontaktpunkter, bliver hævet markant med tilførslen af nogle af de stærkeste kompetencer inde for data-forståelse og aktivering. Derfor forventer vi også, at den del af vores forretning, der netop konsulterer på de transformerende forretningsstrategier, vil vokse, med eCapacity ombord,” fortæller Valtech Chief Growth Officer, Joacim Jeppesen.