Global undersøgelse: Danmark har den bedste it-sikkerhed i hele verden - se hele listen over de værste og dårlige it-sikkerhedslande

Danmark har overhalet Japan som verdens mest cyber-sikre land, og slår nu alle lande på kloden, når det gælder cybersikkerhed, konkluderer global rapport. Se hele listen over landene med verdens bedste - og dårligste - it-sikkerhed.

Artikel top billede

Danmark har overhalet Japan som det land i verden, der bredt set har det højeste it-sikkerhedsniveau, og slår nu samtlige lande på kloden.

Sådan lyder konklusionen i en global rapport, som konsulenthuset Comparitech netop har udgivet.

Undersøgelsen kigger nærmere på en række parametre i de forskellige lande - herunder lovgivning, antal angreb, antal inficerede maskiner, IoT-angreb og flere andre.

Danmark landede i fjor på fjerdepladsen på listen, men kryber altså nu helt op på førsteplanden.

“Danmark scorer udfatteligt lavt i de fleste kategorier og lander kun lidt højere på lovgivningsområdet, da landet ikke har nogle specifikke love, der dækker over indhold og cybercrime,” lyder det i konklusionen.

Ifølge undersøgelsen er vi herhjemme blandt andet udsat for det laveste antal malware-angreb og malware-infektioner i hele verden.

Optællingen viser, at blot 0,1 procent af de danske internet-brugere er udsat for det, der kaldes ‘finansielle malware-angreb,’ mens blot 3,15 procent af de danske internet-brugere bliver inficeret med malware.

Det er i begge tilfælde det laveste niveau blandt alle de undersøgte 76 lande.

I Europa kravler Tyskland op ad listen, mens det ser værre ud for Frankrig, der er faldet ud af Top 5, hvilket skyldes “en høj andel af computere, der er blevet inficeret med malware.”

Algeriet er det værste land

Bundscoreren er Algeriet, der af Comparitech udråbes til at være det mindst cyber-sikre land i verden.

Der peges blandt andet på, at Algeriet har den mest mangelfulde lovmæssige regulering på området af alle de undersøgte lande.

I bunden finder vi desuden lande som Turkmenistan, Iran og Syrien, mens tidligere bundpropper som Indonesien, Vietnam, Tanzania og Uzbekistan kravler lidt op ad listen.

De 10 mest cybersikre lande i verden lige nu:

1) Danmark.

2) Sverige.

3) Tyskland.

4) Irland.

5) Japan.

6) Canada.

7) Finland.

8) Storbritannien.

9) Frankrig.

10) Holland.

De 10 lande med dårligst cybersikkerhed:

1) Algeriet.

2) Tajikistan.

3) Turkmenistan.

4) Syrien.

5) Iran.

6) Hviderusland.

7) Bangladesh.

8) Pakistan.

9) Uzbekistan.

10) Tanzania.

Du finder hele listen her (med landene med dårligst cybersikkerhed i toppen)

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S