Artikel top billede

Direktør i Cardlay, Jørgen Christian Juul (forrest) og bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen).

Danske Cardlay indgår stor-aftale med betalingsgiganten Mastercard: "Det siger sig selv, at det her er kæmpe stort"

Det danske fintech-selskab Cardlay indgår stor-aftale med Mastercard. “Det siger sig selv, at det her er kæmpe stort,” siger direktør Jørgen Christian Juul.

Det fremadstormende odensianske fintech-selskab Cardlay har meget store forventninger til en splinterny aftale, som selskabet netop har underskrevet med betalings-giganten Mastercard Europe.

Cardlay - der har blot fire år på bagen - står bag en software-løsning til at adminsitrere firma-betalingskort, der gør det muligt at få et overblik over brugernes udgifter, så det eksempelvis er nemmere at bogføre udgifterne og få udenlandsk moms refunderet.

Aftalen med Mastercard Europa baner vejen ind på et kæmpemarked, da den betyder, at Cardlay vil blive tilbudt via de europæiske banker, der udsteder Mastercard til europæiske virksomheder.

”Det siger sig selv, at det her er kæmpe stort for en ung virksomhed som Cardlay,” siger selskabets grundlægger og topchef, Jørgen Christian Juul.

Forventer 10 millioner firmakort

Han peger på, at Cardlay forventer, at den nye aftale vil betyde, at Cardlay-løsningen om to år vil være bygget ind i 10 millioner firmakort.

“På den korte bane går vi efter at have aftaler på plads med 10 banker, der har mindst 500.000 kunder i deres kortportefølje. Og vi er allerede langt i forhandlingerne med tre banker,” siger han.

Cardlay - der har omkring 50 medarbejdere - hentede i efteråret en kapitalindsprøjtning på 70 millioner kroner fra Seed Capital og SEB og indgik samtidig partnerskab med Eurocard i Norden.

”Mastercard har en kæmpe interesse i, at vi hurtigt kan lægge et digitalt lag ind over bank- og kreditkortsystemer. På den måde kan deres partnerbanker med Cardlays løsning tilbyde erhvervskunder en hel pallette af nye services direkte på deres eksisterende firmakort – vel og mærke uden kunderne behøver at skifte til en anden platform, bank eller kortudbyder. Og det er helt essentielt for bankerne, fordi de derved bevarer relationen til kunderne,” lyder det fra Jørgen Christian Juul.

Til Finans fortæller han, at aftalen vil føre til en meromsætning i 2020 på 30 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere