Oracle udpeger ny landechef for Sverige

Carl Frögelius stopper som Oracles svenske landechef efter fire år på posten. Afløseren er Pelle Ewald, der har en lang karriere hos den amerikanske it-gigant bag sig.

Artikel top billede

Foto: Christoffer Lund-Hansen. (Foto: Christoffer Lund-Hansen)

Den amerikanske databasegigant Oracle skifter landechef i Sverige.

Carl Frögelius, der har siddet på posten siden februar 2016, stopper i rollen.

Han bliver i stedet erstattet af Pelle Ewald, der kommer fra en stilling som salgsdirektør for Oracle i Sverige.

Det skriver Computerworlds svenske søstermedie Computersweden.

"Som leder af den svenske organisation er mit mål at hjælpe vores kunder med at blive mere datadrevede, så de kan træffe bedre og hurtigere beslutninger i deres forretningsprocesser. Hos Oracle er vi nødt til at være tæt på kunderne for at forstå deres situation og prioriteter, så vi kan skabe mere værdi sammen," siger Pelle Ewald til mediet om sit nye job.

Læs også: Tag med inden for i Oracles nye flotte danske hovedkvarter: "Vi har oplevet en markant forandring til det bedre"

Ny svensk landechef er Oracle-veteran

Carl Frögelius vil bruge noget tid på at overdrage opgaverne til Pelle Ewald, som allerede har haft en længere karriere i Oracle ad flere omgange.

Fra 2008 til 2012 arbejdede han for Oracles salgsteam for Norden og Baltikum.

Herefter tog Pelle Ewald en afstikker til en stilling som global salgsdirektør hos Basset AB frem til udgangen af 2014.

Her vendte han så tilbage til Oracle, hvor han har siddet i forskellige salgstillinger frem til udnævnelsen som landechef for Sverige.

"Selvom Sverige er langt fremme inden for digitalisering, ser vi, at rejsen mod datadrevne virksomheder, der har kritisk information tilgængelig i realtid til at analysere og tage beslutninger, stadig er i begyndelsen. Vores mission er derfor at være i stand til at hjælpe vores kunder med deres innovation og udvikling og håndtere øgede mængder information på en effektiv og sikker måde, " lyder det videre fra Pelle Ewald.

Læs også: Medarbejderne er gladere, men gennemsnitslønnen er faldet med 17 procent hos Oracle Danmark: "Vi skal tilbyde en konkurrencedygtig løn, men det er ikke tungen på vægtskålen"

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra 7N A/S

    7N: Specialisterne bag Europas digitale forsvarsparathed

    Når Danmark og Europa skal ruste sig til en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, handler det ikke længere kun om materiel og mandskab.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S