A-Team-direktør efterlyses i konkurs-sag

Endnu en konkursbegæring er indløbet mod et selskab i A-Team-familien, nemlig Edutorium. Direktør Carsten Kaae Pedersen har imidlertid ikke været at træffe for at modtage begæringen og derfor efterlyses han nu i Statstidende.

Direktøren i det flere gange krakkede A-Team, Carsten Kaae Pedersen, efterlyses i Statstidende - tilsyneladende fordi han ikke har været på sit bopæl, da han skulle modtage en konkursbegæring.

Begæringen er indgivet mod et af selskaberne i A-Team-familien, Edutorium 2002 Aps i Hørsholm, af Luis Knudsen.

Men Carsten Kaae har tilsyneladende ikke kunnet opstøves på privatadressen i Hørsholm for at modtage den lovplitige forkyndelse af konkursbegæringen og medfølgende indkaldelse til retsmødet.

Det har derfor ført til efterlysningen i Statstidende.

Møde berammet
Det oplyses samtidig, at der er berammet et møde om konkurssagen i Sø- og Handelsretten i slutningen af næste måned.

Hvis repræsentanter for Edutorium ikke møder op til dette møde, træder konkursen i kraft uden yderligere varsel.

På Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meldes selskabet som værende under opløsning, hvilket er trådt i kraft for to dage siden. Samme dag ophørte også Carsten Kaaes direktionspost i A-Team Holding, som ligeledes meldes under opløsning.

Som eneste aktive post har Carsten Kaae nu en direktionspost i selskabet GK-2, som blev oprettet i februar i år.

Dermed ser det ud til, at også den sidste inkarnation af A-Team, som udbød it-kurser og software, er lukket for sidste gang.

Den seneste udvikling i sagen kom, da A-Team i juni i år sendte kursister hjem fra et Microsoft-kursus med uforrettet sag. Siden har telefonnummeret til virksomheden været i uorden.

Heller ikke Computerworld Online har kunnet træffe Carsten Kaae Pedersen.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse