Norlys vil åbne sine fibernet for andre aktører i senest tredje kvartal 2020

Alle energi- og fiberselskabet Norlys’ fibernet vil være åbne for andre aktører i tredje kvartal 2020, siger direktør Niels Duedahl.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Senest med udgangen af tredje kvartal 2020 vil alle energi- og fiberselskabet Norlys’ fibernet være åbnet for andre aktører, siger direktør Niels Duedahl ifølge ITWatch.

Det sker efter, at han ifølge mediet er blevet beskyldt for monopoldannelse i Norlys’ dækningsområde.

Norlys er resultatet af fusionen mellem SE og Eniig.

Den kan du læse mere om her: Fiberselskaberne Eniig og SE fusionerer: Det nye selskab skal servicere mere end en million tv- og internetkunder

Flere af Norlys’ fibernet er i dag lukkede for konkurrenterne. Men det kommer altså til at ændre sig.

“Der udestår selvfølgelig forhandlinger omkring priser og andre vilkår med serviceudbyderne, og disse forhandlinger foregår på almindelige kommercielle vilkår. Alle, der ønsker at lave en kommerciel aftale med os, kan komme ind på vores net. Vi ønsker så mange service providere som muligt på vores fibernet,” siger Niels Duedahl til mediet.

Det var i forbindelse med fusionen med SE et krav fra de danske konkurrence-myndigheder, at Eniig skal åbne sit fibernet for mindst tre udbydere.

Det skal føre til, at alle fibernetkunder i Eniigs dækningsområder får mulighed for at vælge alternativer.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe fiberfusion på vej: Konkurrencerrådet giver grønt lys til fusion mellem SE og Eniig - men de skal makke ret.

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job