Trump får opbakning fra Polen: Kræver hård kurs mod 5G-leverandører

USA og Polen er enige om, at nationer over hele verden bør sikre, at kun "troværdige og pålidelige selskaber" får adgang til at opføre 5G-netværk.

Artikel top billede

Regeringerne i hele verden bør underkaste leverandører af 5G-udstyr grundige evalueringer, der skal sikre, at leverandøren ikke er underlagt en fremmed magt.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters meldingen fra USA og Polen i en fælles erklæring, som de to lande har udsendt mandag.

Erklæringen er underskrevet af den amerikanske vicepræsident Mike Pence og den polske premierminister Mateusz Morawiecky, og det fremgår af den, at "alle lande" bør sikre, at kun ”troværdige og pålidelige leverandører” får lov til at indgå i opførelsen af 5G-netværk.

Det fremgår ligeledes af erklæringen, at det bør indgå i evalueringen om leverandøren har en transparent ejerskabsstruktur.

Læs også: USA beskylder Huawei for benytte kodenavne og hemmelige datterselskaber for at skjule aktiviteter i Syrien, Sudan og Iran

Lægger pres på allierede

Erklæringen kommer efter, at USA gennem længere tid har lagt pres på sine allierede om, at de bør ekskludere kinesiske televirksomheder som Huawei fra opførelsen af 5G-netværk

For nylig meddelte Storbritanniens digitaliseringsminister Nicky Morgan, at landet i løbet af efteråret vil komme med en afgørelse, om hvorvidt landet vil tillade, at der bliver brugt udstyr for Huawei opbygningen af landets 5G-netværk.

Herhjemme afviste den daværende regering at blande sig i teleselskabernes valg af leverandør, men landets største teleselskab TDC valgte tidligere på året svenske Ericsson som 5G-leverandør i stedet for Huawei, der ellers har stået for driften af selskabets 4G-net.

Læs også: Her er Huawei-stifters interne besked til selskabets medarbejdere: "Selskabet står over for et liv eller død-øjeblik"

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S