Nvidia taber terræn til Intel og ATI

Grafikchip-producenten Nvidia taber terræn til konkurrenterne Intel og ATI. Nvidia har i et par år været den ukronede grafikkonge, men fik seneste kvartal et overraskende fald i indtjeningen på hele 80 procent, fordi salget af grafikchips, der ikke er integreret i systemet, kun stiger langsomt.

Den amerikanske grafikchip-producent Nvidia er presset af konkurrenterne, fordi salget af grafikchips, der ikke er integreret i systemet, halter efter resten af markedet, skriver Cnet.

Nvidia har i flere år været den førende selvstændige leverandør af grafikchips, men måtte i det seneste kvartal overraskende se indtjeningen falde med 80 procent, hvilket straks fik selskabets aktie til at dykke med en femtedel.

Selskabets topchef, Jen-Hsun Huang, skyder skylden på faldende markedsandele og hård konkurrence med den canadiske grafikchip-producent ATI.

Intel fører an

Specielt er Nvidia presset af, at markedet for integrerede grafikchips vokser hastigt.

Det har ifølge analysefirmaet Jon Peddie Research givet Intel en dominerede markedsandel for grafikchips på knap 38 procent.

Nvidia er til gengæld gået tilbage, så selskabet med godt 23 procent af markedet nu står helt lige med ærkerivalen ATI.

Selskabet har specialiseret sig i markedet for selvstændige grafikchips, men det er et af de langsomste vækstområder inden for salget af grafikchips.

Producenter dropper Nvidia

Flere pc-producenter har samtidig droppet Nvidia, fordi selskabet på den teknologiske side i flere tilfælde er blevet overhalet af produkter fra ATI.

Konkurrencen mellem de to selskaber bliver endnu hårdere, når næste generation af spilkonsoller fra Microsoft og Sony kommer på markedet.

Her har Nvidia hidtil leveret grafikchips til Microsofts Xbox og ATI til Nintendos Gamecube. Microsoft har dog allerede nu valgt at smide Nvidia på porten til fordel for ATI til den næste udgave af Xbox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere