Mobiltelefoni sikrer stærk vækst for TDC

Stærk fremgang på mobil- og bredbåndsområdet gav i andet kvartal stærk vækst hos TDC og et resultat, som var bedre end både markedet og analytikere havde forventet. Teleanalytiker peger på, at TDC fremover vil nyde godt af den faldende konkurrence på mobilmarkedet.

Stærk vækst på mobilområdet var med til sikre TDC både større omsætning og overskud i andet kvartal.

TDC's mobilkunder bruger deres mobiltelefoner langt mere, så omsætningen i danske mobilforretning steg med knap syv procent til 1,6 milliarder kroner, selv om priserne på mobiltelefoni var lavere end i 2003.

Analytikere havde frygtet for TDC's indtjening på mobilforretningen, efter at Sonofon i sidste måned måtte melde om et fald, men TDC's overskud før renter, afskrivninger og skat steg med hele 34,3 procent.

- Det ser ud til, at TDC har fået styr på den danske mobilforretning. Jeg tror generelt, at TDC vil opleve fremgang på det danske mobilmarked i takt med en afmatning af konkurrencesituationen, siger aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank.

Mindre konkurrence

TDC har selv købt Telmore, Sonofon har købt CBB Mobil og endelig har Telia overtaget Orange. Selskaberne har hilst konsolideringen velkommen efter flere års store millionunderskud, og Rune Møller mener, at vi allerede har set resultatet.

- Efter januar har der ikke rigtig været nogen prisfald på mobilmarkedet, så det ser ud til, at de mest aggressive konkurrenter er forsvundet, siger han.

I alt omsatte TDC i andet kvartal for 10,8 milliarder kroner, mens bundlinjen endte på 582 millioner kroner.

Ud over mobilforretningen voksede TDC også på bredbåndssiden, hvor selskabet nu har 484.000 adsl-kunder og 153.000 kabelmodemkunder.

Presset på fastnet

TDC har i et stykke været presset på fastnetforretningen, fordi mange danskere skifter fastnettelefonen ud med en mobiltelefon.

Teleselskabet skærer derfor ned på personalet, og det kunne mærkes i det seneste kvartal, hvor antallet af fuldtidsansatte faldt med 5,5 procent til 20.264 personer.

Aktieanalytiker Rune Møller mener, at TDC's eneste mulighed for at tjene penge på fastnettelefonien er at skære udgifterne ned hurtigere end omsætningen falder, selv om han ikke ser den store fare for TDC i ip-telefoni.

- Jeg tror, at udbredelsen af ip-telefoni helt sikkert vil finde sted, men langsommere end folk tror. Samtidig er TDC den eneste, der har adgang til nettet, og hvis andre udbydere skal garantere talekvaliteten, så skal de betale TDC for at gøre det, siger Rune Møller.

Kvartalsregnskabet fra TDC er de første økonomiske nøgletal fra selskabet, efter at den tidligere amerikanske ejer SBC i juni solgte hovedparten af sine aktier i TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere