Topchef forlader TDC

Topchef Lars Torpe Christoffersen forlader TDC til fordel for selskabet Mach Dan Net, som blev skabt, da TDC i sidste måned solgte Dan Net for 1,2 milliarder kroner. Lars Torpe Christoffersen har som chef for TDC Totalløsninger været en af de øverst placerede personer under koncernchef Henning Dyremose.

En af de allerhøjest placerede personer i TDC, Lars Torpe Christoffersen, forlader efter 14 år teleselskabet til fordel for Mach Dan Net, som blev skabt, da TDC i sidste måned solgte Dan Net til konkurrenten Mach for 1,2 milliarder kroner.

Lars Torpe Christoffersen har hidtil stået i spidsen for TDC Totalløsninger, som inkluderer TDC's internet- og fastnetforretning og sidste år omsatte for over 17 milliarder kroner.

Nu skal han i stedet stå i spidsen for Mach Dan Net, der tjener penge på at afregne mellem forskellige internationale mobilselskaber og har en anden tidligere TDC-mand, Agner Mark, som arbejdende bestyrelsesformand.

- Med min nye stilling i Mach Dan Net får jeg mulighed for at stå i spidsen for en global virksomhed med et stort udviklingspotentiale, siger Lars Torpe Christoffersen.

Tidligere bestyrelsesformand

Han var bestyrelsesformand i Dan Net indtil for to uger siden og har derfor et indgående kendskab til selskabet, hvis 350 ansatte han nu skal stå i spidsen for.

Hans største opgave bliver at få Dan Net til at fungere sammen med den hidtidige konkurrent Mach på et marked, der er præget af hurtig teknologisk udvikling.

- Både Mach og Dan Net har uafhængigt af hinanden bevist deres evner på markedet for inter-operatør billing services. Nu skal vi i gang med at udvikle og implementere en ny strategi for virksomheden, siger Lars Torpe Christoffersen.

Rokade i Schweiz

Til at erstatte Lars Torpe Christoffersen som administrerende direktør for TDC Totalløsninger har TDC hentet Kim Frimer hjem fra Schweiz, hvor han i de seneste fire år har stået i spidsen for TDC Switzerland.

For at slutte ledelsesrokaden bliver Hans Peter Baumgartner ny direktør for det schweiziske teleselskab, der markedsfører sig selv under navnet Sunrise.

Hans Peter Baumgartner kommer fra en stilling som chef for mobilforretningen i Schweiz, mens Kim Frimer tidligere har stået i spidsen for Talkline i Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere