De statslige styrelser, råd og institutioner er langsomme og modvillige, når de skal bruge ny teknologi til at opnå besparelser og hurtigere sagsbehandling gennem selvbetjeningsløsninger på nettet.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København, der en uge i juli har vurderet i alt 110 styrelser ved at kigge på deres hjemmesider.
- Vi troede, at der var kommet mere gang i selvbetjeningen på nettet, så man kunne få aktindsigt og digitale ankemuligheder og følge sine sagers gang. Men det ser ikke ud som om, at der er sket voldsomt meget de seneste fem år, siger professor Kim Viborg Andersen.
Kun fem består
Undersøgelsen har placeret i alt 110 styrelser på fire forskellige niveauer, og her er resultatet, at de generelt er langt fra at leve op til skiftende regeringers ambitioner om at benytte it til at spare tid og penge i administrationen.
Kun fem styrelser ligger i toppen, mens der uddeles dumpekarakter til 67 styrelser.
I bunden fremhæves specielt Udlændingestyrelsen, der trods 380.000 årlige telefonhenvendelser og 55.000 personhenvendelser er meget dårlig til at tilbyde selvbetjening over nettet.
Hos Udlændingestyrelsen kommer kritikken uventet, fordi styrelsen generelt føler sig godt rustet på it-siden.
Overraskende kritik
- Vi er overraskede, fordi vi har den modsatte vision og målsætning. Vi er langt fremme på it-siden og er ikke modvillige, selv om vi på selvbetjeningssiden godt kunne være længere fremme, siger chefkonsulent Morten Bo Laursen.
Integrationsministeriet har netop vedtaget en omfattende digital strategi, som ifølge planen skal løbe over tre et halvt år og har et budget på 90 millioner kroner.
De penge håber Udlændingestyrelsen at bruge på at sætte turbo på selvbetjeningsløsningerne til deres brugere.
- Man skal tænke på, at vi ikke har en masse stamoplysninger i CPR-registret. Vi skal typisk have fat i de originale dokumenter og se personerne personligt i mange sager, og derfor har det ikke været helt så oplagt for os at sætte turbo på før nu, siger Morten Bo Laursen.
Alle kan spare
Det argument falder ikke i god jord hos professor Kim Viborg Andersen, som mener, at næsten alle organisationer og virksomheder har utroligt mange rutineprocesser, der kan digitaliseres, selv om der på et tidspunkt er brug for personlig kontakt med brugerne.
- Folk ringer ind til Udlændingestyrelsen for at høre, hvordan det går med deres sag og får at vide, at sagen ikke er behandlet færdig før om en måned. Der kunne man lave et digitalt sagsforløb og spare nogle af de der 380.000 henvendelser, mener Kim Viborg Andersen.
Kun Arbejdsskadestyrelsen, SU-styrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Det Centrale Virksomhedsregister får den bedste bedømmelse i undersøgelsen.
- For den enkelte borger er gevinsten, at man får en betjening, der er hurtigere og bedre end i den fysiske verden. Samfundsøkonomisk frigør man folk fra administrationen, så de kan overgå til mere vigtige positioner i den offentlige sektor, siger Kim Viborg Andersen.