SCO: Ingen grund til at sagsøge flere kunder

Selskabet SCO Group - der ejer rettigheder til Unix-styresystemet - vil fokusere mere på selskabets Unix-forretning og ser derfor ingen grund til at sagsøge flere af sine kunder for brugen af Linux. SCO led for nylig et alvorligt nederlag i retten, hvor dommeren droppede en stor del af selskabets sag mod Linux-brugeren Daimlerchrysler.

Amerikanske SCO Group ser ingen grund til at sagsøge flere af sine kunder på samme måde, som selskabet allerede har gjort med Daimlerchrysler og autoreservedelsforhandleren Autozone.

Softwareselskabet ejer rettigheder til styresystemet Unix og har slæbt de to firmaer - der begge benytter styresystemet Linux - i retten, fordi SCO mener, at Linux bryder selskabets intellektuelle rettigheder.

Mens retssagerne kører, vil SCO nu i stedet fokusere på at få styr på forretningen, der plages af store advokatomkostninger og manglende indtægter.

- Hvad angår at være mere udtalt eller gå efter nye mål på kundeniveau, så ser vi ingen brug for det, siger således Darl McBride, administrerende direktør for SCO.

Mener Linux indeholder Unix

Selskabet har været i mediernes søgelys det seneste halvandet års tid, fordi det ejer rettigheder til Unix-styresystemet og hævder, at en del af kildekoden til Unix er tyvstjålet og kopieret ind i Linux.

SCO har udover sagerne mod de to slutbrugere også krævet over 30 milliarder kroner i erstatning fra IBM.

Endelig har SCO har sagsøgt konkurrenten Novell for bagvaskelse, fordi Novell har hævdet, at selskabet kontrollerer Unix-styresystemet.

SCO led dog et alvorligt nederlag i retten i sidste måned, da en dommer i den amerikanske stat Michigan valgte at droppe store dele af SCO's sag mod bilproducenten Daimlerchrysler.

En af de mulige indtægtskilder for SCO er licensprogrammet SCO-source, hvorunder Linux-brugere betaler et beløb til SCO for at benytte Linux. Det har dog været en mindre fiasko og indbragte kun knap 70.000 kroner i det seneste regnskabsår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere