Stor offentlig it-platform sendes i sort efter opdateringsfejl

Den offentlige it-platform Serviceplatformen tvinges til at holde ekstraordinært lukket efter, at en opdatering slog fejl i weekenden.

Artikel top billede

(Foto: Kombit/PR)

Den store offentlige it-platform Serviceplatformen holder ekstraordinært lukket fra onsdag aften klokken 18 til torsdag klokken 01.

Det sker efter, at en opdatering af platformen i weekenden er slået fejl.

Det oplyser kommunernes it-fællesskab Kombit i en mail til sine kunder.

I en mailen bliver kunderne varslet om det, som Kombit omtaler som ”et ekstraordinært servicevindue for Serviceplatformen”.

”Weekendens opdatering af Serviceplatformen fejlede desværre, og der blev i den forbindelse rullet tilbage. Nu forsøger leverandøren igen med samme opdatering, og derfor er der planlagt et ekstraordinært servicevindue, hvor det eksterne testmiljø opdateres med release SP2018-10 og SP2018-10.1 og produktionsmiljøet med release SP2018-10,” skriver Kombit.

Drives af Systematic

Serviceplatformendrives af aarhusianske Systematic, der har haft opgaven siden 2013.

Platformen bruges til at levere data fra forskellige fag- og kildesystemer til kommuner, it-selskaber, ATP Udbetaling Danmark.

Alle landets kommuner er oprettet på Serviceplatformen, og mere end 90 kommuner anvender i dag services fra Serviceplatformen i ét eller flere af deres it-systemer.

Derudover er mere end 40 leverandører tilsluttet platformen og får data til kommunale it-systemer derfra.

Kombit oplyser på sin hjemmeside, at det er målet, at alle 98 kommuner anvender Serviceplatformen.

Læs også:
Kombit på trapperne med nyt udbud til halv milliard kroner

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

    Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S