Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft åbner kildekoden til tre Windows UX-frameworks - kan allerede nu hentes på GitHub

Microsoft åbner kildekoden til tre vigtige Windows UX-frameworks, som udviklere nu frit kan skrive videre på i GitHub, som Microsoft netop har købt.

Microsoft åbner kildekoden - ‘open sourcer’ - til de tre Windows UX-frameworks, Windows Presentation Foundation (WPF), Windows Forms og Windows UI XAML (WinUI).

De tre frameworks bliver tilgængelige på udviklerplatformen GitHub, som Microsoft købte i sommer for 50 mmilliarder kroner.

Her vil udviklere fremover få mulighed for at skrive videre på koden til de tre frameworks, rette fejl og bugs eller eksempelvis bygge deres helt egen version af UI-stacken.

Microsoft frigav for et par år siden kildekoden til .Net Core-frameworket. Microsoft vil have, at eksisterende og nye Windows-applikationer kan køre på .Net Core, og derfor er det vigtigt, at WPF, Windows Forms og Universal Windows Platform understøttes.

Tre frameworks

WPF er et UI-framework til udvikling af applikationer på desktop-computere med fokus på grafik, layout, sikkerhed og et par andre ting.

Windows Form er et framework til udvikling af grafisk avancerede appliationer, som hurtigt skal kunne deployes og opdateres.

Du kan allerede nu downloade de tre frameworks fra Github på følgende lokationer: WPF, Windows Form, Windows UI XAML library.

Microsoft har i flere år gradvist 'open sourcet' forskellige dele af sin kode, som er blevet gjort tilgængelig for udviklerne, der spiller en meget vigtig rolle for selskabets fremadrettede position.

Det kan du læse mere om her: Indblik: Derfor er GitHub-opkøb ualmindelig vigtig for Microsoft - her har du grundene til, at Microsoftkøber

“Sammen vil de to selskaber [Microsoft og GitHub, red] ‘empower developers to achieve more,’’ lød det fra Microsoft, da selskaberne i sommer offentliggjorde opkøbet.

“Æraen båret af den intelligente sky er over os. Computing smelter sammen med verden og alle dele af vores hverdag og arbejde, og alle aspekter af vores samfund og økonomi transformeres af de digitale teknologier,” skrev Microsoft-topchef Satya Nadella dengang i en blogpost om opkøbet, som du kan læse her: Microsoft + GitHub = Empowering Developers.

“Denne nye tid bygges af udviklerne, der skriver verdens kode. Og GitHub er deres hjem,” skrev topchefen.

Ifølge Microsoft vil selskabets ejerskab af GitHub styrke udviklerarbejdet gennem hele udvikler-lifecyclen og sætte mere fart under erhvervslivets brug af GitHub, ligesom Microsofts egne udviklerværktøjer via GitHub nu kan komme ud til et større publikum, som det lyder fra Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere