Artikel top billede

Samsung slipper ny topprocessor løs – så meget kraftigere bliver forårets toptelefoner fra selskabet

Samsung løfter sløret for deres Exynos 9820 processor med 8K-kræfter.

Når Samsung præsenterer deres forårskollektion i 2019, bliver det givetvis en kollektion af S10-telefoner med særlige evner der præsenteres.

Det ses ud fra det netop offentliggjorte teknikblad på selskabets kommende Exynos 9820 processor, afløseren til den Exynos 9810, der i dag regerer i selskabets 2018-toptelefoner som S9 og Note9.

Det bliver samtidig med stor sandsynlighed den processor, som skal drive Samsungs avancerede foldbare smartphone frem, når denne udkommer i 2019.

Se også: Samsung løfter sløret for selskabets første foldbare smartphone: Se den i aktion her

Exynos 9820 vil byde på en revideret arkitektur, nye procesteknologi, væsentligt opgraderet modem og grafiske evner samt en neural netværksprocessor.

Ny teknik

Samsungs nye processor vil byde på en ny såkaldt 2+2+4 arkitektur. Her vil to kraftige fjerde generations Exynos processorkerner tage det tunge løft, efterfulgt af to yderligere Cortex A75 kerner, når telefonen skal yde maksimalt.

Dertil kommer fire strømbesparende Cortex A55 kerner, som er optimeret til at løfte de mindre opgaver med det lavest mulige strømforbrug.

Den nye arkitektur loves af Samsung selv til at give omkring 20 procent højere ydelse end i den nuværende generation.

Samsungs Exynos 9820 bliver printet på den strømbesparende 8nm procesteknik, mod 10nm tidligere. Sammen med den nye arkitektur skulle det ifølge Samsung give en processor der kører 40 procent længere på literen.

Den kommende Exynos-processor vil dog møde hård konkurrence i form af Huaweis Kirin 980, Apples A12 Bionic og den rygtede Snapdragon 855 fra Qualcomm som alle blive fremstillet med den mere strømeffektive 7nm procesteknologi.

Særlige evner

Ud over de nye kræfter får processoren nye evner i form af dedikeret hardware til neurale netværksopgaver og billedbehandling.

Her vil processoren kunne kode og afkode 8K indhold i op til 30 billeder/sekund. Sammenholdes det med den nyligt annoncerede 8K-kamerasensor fra selskabet, synes 8K video og foto ikke at være udelukket i de kommende stjernetelefoner fra Samsung.

På netværksfronten har Exynos 9820 potentialet til at imponerende ved at være først med en Cat 20 LTE modem ombord. Den muliggør overførselshastigheder på op til 2 Gbit/sekund ved at koble mobilen op til otte mobilantenner samtidigt.

Se også: Ny rekord: Aldrig har Samsung tjent så mange penge - men telefonforretningen går ikke for godt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere