Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgenbriefing: Apple giver 200 mio. for dansk start-up / Google nægter at betale milliard-bøde / Københavnsk el-løbehjulstjeneste lukker efter blot fem dage / Læk: Googles censur-søgetjeneste debuterer næste halvår

Apple giver 200 mio. for dansk start-up. Google nægter at betale milliard-bøde. Københavnsk el-løbehjulstjeneste lukker efter blot fem dage. Læk: Googles censur-søgetjeneste debuterer næste halvår.

Apple giver 200 mio. for dansk start-up

Tech-giganten har sluppet omkring 200 millioner kroner for danske Spektral, som specialiserer sig i intelligent billedbehandling. Det skriver Børsen.

Handlen fandt i al hemmelighed sted tilbage i december 2017, sandsynligvis for at holde lav profil hvad angår Apples investering i den boomende AR-teknologi.

Nøglefigurerne bag Spektral har rødder i DTU nord for København, men figurerer nu som værende Apple-ansatte.

Apple har ikke ønsket at kommentere handlen.

Google nægter at betale milliard-bøde

Søgegiganten Google skal slippe i alt 4,34 milliarder euro, svarende til 32 milliarder kroner, til EU efter at søgegiganten er fundet skyldig i at misbruge styresystemet Androids dominerende markedsposition.

Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager vurderer, at Google har tvunget mobilproducenter til at præinstallere Googles applikationer.

Google nægter dog at betale bøden, som nu appelleres. Selskabet mener, at det har givet forbrugerne flere valgmuligheder, ikke færre. Det skriver Finans.dk.

Sidste år har søgegiganten også måtte inkassere en bøde på 18 milliarder kroner for at have forfordelt konkurrerende prisportaler til Googles egen prisportal..

En tredje sag fra EU omhandlende Googles annonce-praksis er også under opsejling.

Københavnsk el-løbehjulstjeneste lukker efter blot fem dage

Københanske pendlere har siden i fredags kunnet trille sig frem med de el-drevne leje-løbehjul fra Lime.

Fem dage efter lanceringen af tjenesten er stikket dog trukket for konceptet. Ordningen var ulovlig.

Ifølge Rigspolitiet er det ikke ulovligt at leje løbehjulene, men det er ulovligt at benytte dem på offentlig vej.

Hos Lime håber man, at en lovændring vil gøre pilotprojektet, som nu tæller 200 leje-løbehjul, lovlig.

”Vi ser frem til, at lovarbejdet bliver endeligt gennemført, så vores løbehjul igen kan køre i København«, siger Limes direktør, Derrien Gauthier, i en pressemeddelelse.

Læk: Googles censur-søgetjeneste debuterer næste halvår

En censureret udgave af Googles søgetjeneste står til at få sin kinesiske debut i første halvår 2019 i Kina. Det skriver The Next Web.

Oplysningerne stammer fra The Intercept, som via lækket intern kommunikation fra selskabets ansatte kan dokumentere, at planen er at lancere censur-søgemaskinen i de kommende seks til ni måneder.

Intern modstand hos Google gør det dog svært at sætte en præcis dato for lanceringen.

Google har dog selv tidligere benægtet overfor BBC, at have planer om en snarlig lancering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere