Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

DF vil have skruet ned for it i folkeskolen: For dyrt og skadeligt

Dansk Folkeparti vil have skruet ned for brugen af computere og digitale virkemidler i folkeskolen. Det er for dyrt og skadeligt, mener partiet.

Dansk Folkeparti vil have et opgør med den ret omfattende brug af computere, iPad og andre digitale virkemidler i folkeskolen, skriver en række aviser.

Partiet er på vej med et udspil, som det vil fremsætte som beslutningsforslag i Folketinget.

Det vil blandt andet ifølge Jysk Fynske Medier have nedsat en rådgivningsgruppe, der skal kulegrave digitaliseringen i folkeskolen og udarbejde et oplæg til fremtidens digitaliseringsindsats.

Dansk Folkeparti peger på, at der over de seneste seks år er blevet investeret 2,5 milliarder kroner på at digitalisere undervisningen i skolen.

Men det har ikke gjort børnene klogere, men har faktisk skadet mange, mener undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

“Undersøgelser peger på, at vi nærmest risikerer at udsætte de unge for diagnoser, fordi deres hjerner bliver overophedede, så de både lærer mindre og måske også får kognitive problemer af det uddannelsessystem, vi skaber. Det giver mig en bekymring,” siger ordføreren til Jysk Fynske Medier.

Han siger, at ‘vi skal stoppe med at lukke øjnene og bare blindt køre videre,’ hvis ikke det giver bedre læring.

Dansk Folkeparti mener, at lærerne selv skal bestemme, om de vil anvende digitale læringsmidler, ligesom partiet vil have testet, om de forskellige digitale læremidler overhovedet virker.

Desuden vil partiet have fokus på metode og mål, så undervisningen ikke kommer til at handle om teknologi, men om brugen af den.

Og så skal der ifølge partiet udarbejdes en klar definition af, hvad digitalisering rent faktisk er.

Undervisningsminiser Merete Riisager løftede over for Computerworld i januar sløret for regeringens digitale planer med folkeskolen.

De indebærer et stærkt fokus på teknologi, innovation og it.

Det kan du læse mere om her: Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere