Bibliotek klar med 400 it-bøger på nettet

Bøger om it er så populære på Københavns Biblioteker, at ventetiden for at låne bøgerne er op mod halvandet år. Derfor tilbyder biblioteket nu alle borgere i Københavns Kommune gratis onlineadgang til digitale HTML-udgaver af 400 it-bøger om populære emner som Photoshop, Dreamweaver og Linux.

Læs de nyeste bøger om Photoshop, Microsoft .Net og Java på internettet og slip for op mod halvandet års ventetid på biblioteket.

Det er det seneste tilbud fra Københavns Biblioteker, som dermed forsøger at komme den store efterspørgsel på it-bøger i møde.

Bibliotekerne har indgået en aftale med Safari Tech Books Online, der giver borgere i Københavns Kommune onlineadgang til omkring 400 bøger i HTML-format fra populære udenlandske it-forlag som Adobe, Que, Sams og New Riders.

- Vi mærker en meget stor interesse efter it-bøger, og vi har en meget stor samling, men vi kan slet ikke følge med, for vi har rigtigt mange reserveringer, siger bibliotekar Karin Lund fra Københavns Biblioteker.

Pres fra andre kommuner

Bibliotekerne er specielt presset, fordi også lånere fra andre kommuner sender bud efter it-bøgerne i København, der ofte har det eneste bibliotek, som har brugt penge på et eksemplar.

Karin Lund er ansvarlig for indkøbet af it-bøger, og hun har også stået for at udvælge de 400 bøger, som københavnerne nu får adgang til over nettet.

Ordningen har kørt en måneds tid, og den første statistik viser, at der er størst interesse for bøger om web-udviklingsprogrammet Dreamweaver, grafikprogrammet Photoshop og styresystemet Linux.

Biblioteket vil ikke fortælle præcist, hvor meget ordningen koster årligt, men det ligger i størrelsesordenen 100.000 kroner.

Systemet giver kun adgang til fem samtidige brugere, så Karin Lund understreger vigtigheden af, at folk husker at logge af, når de er færdige med at bruge systemet.

Downlån

Hun kan samtidig godt forestille sig, at digitale bøger også udbredes til andre områder.

- Jeg tror aldrig, det vil komme til at erstatte papirudgaverne, men det vil helt klart være et vigtigt supplement. Man kunne også forestille sig adgang til tidsskrifter, som måske holder op med at komme i papirform, siger hun.

Biblioteket kører for tiden forsøget "Downlån" med 500 brugere, der henter bøger ned til deres egen pc eller håndholdte computer.

En af begrænsningerne er forlagene, som er tilbageholdende med at frigive deres bøger i elektronisk format. På it-fronten har det dog ikke været det store problem.

- It-forlagene er nogle af dem, der er meget åbne over for de her muligheder, siger Karin Lund.

Digital adgang

Københavns kulturborgmester Martin Geertsen (V) søgte på vegne af Københavns Hovedbibliotek i marts et milliontilskud fra den fond, som Bill Gates og hans kone, Melissa, har stiftet.

Det lykkedes ikke at få del i pengene, men det holder ikke biblioteket fra fortsat at satse hårdt på at tilbyde digital adgang til alt fra bøger og musik til film.

- Vi har efterhånden givet adgang til så meget i så lang tid, at vi har fået nogle gode erfaringer, og det er noget, der er stor interesse for, siger Karin Lund.

Relevant link

https://stormp.kk.dk/cgi/ezpftp.pl?url=http://proquest.safaribooksonline.com:80/?uicode=kk" target="_blank">Københavns Bibliotekers adgang til Safari Tech Books Online




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere