Nye millioner på vej til danske Kapow

Lars Bruhns ventureselskab IVS er på vej med nye millioner til den danske softwareudvikler Kapow Technologies. Planen er at accelerere Kapows vækst i udlandet. Det har indtil videre betydet et farvel til bestyrelsesformand Michael Heiberg, som kom til selskabet sidste år.

Væksten skal sættes op for den danske softwareudvikler Kapow Technologies, som satser hårdt på at slå igennem i udlandet gennem blandt andet et samarbejde med amerikanske Bea Systems.

Derfor er ventureselskabet IVS i gang med at poste flere millioner i Kapow, der seneste regnskabsår fik et underskud på knap fire millioner kroner, fordi selskabet er i gang med en omstilling til at fokusere på salg.

- Bea begynder at få ordrer fra en lang række store kunder, og samtidig har vi etableret direkte salg i Tyskland, Benelux, England og USA. Vi kan se, at det begynder at bære frugt, og vi vil gerne accelerere væksten, siger Lars Bruhn, stifter og bestyrelsesformand i IVS.

Farvel til formanden

I første omgang har det betydet et farvel til Kapows bestyrelsesformand, Michael Heiberg, mens finansieringsrunden er undervejs.

Michael Heiberg kom ellers til Kapow sidste år som manden, der med erfaring fra SAP og Oracle skulle skaffe Kapow et internationalt gennembrud. Han købte samtidig 10 procent af Kapow, som han stadig er medejer af.

Efter en strategiproces i foråret vil IVS nu sammen med de andre investorer - heriblandt japanske Impress Group og stifter Stefan Andreasen - overveje, hvordan bestyrelsen skal sættes sammen, når der skal yderligere gang i væksten.

- Vi har haft én bestyrelsesplads i Kapow, men vi sidder med en stor ejerandel, og vi synes, det er naturligt, at vi kan sætte flere ressourcer derind. Michael Heiberg er på lige fod med de nuværende bestyrelsesmedlemmer en oplagt kandidat til den nye bestyrelse, siger Lars Bruhn.

Pænt stort beløb

IVS tabte sidste år knap 26 millioner kroner, men Lars Bruhn oplyser, at der stadig er mellem 60 og 70 millioner kroner tilbage i selskabet, hvoraf en stor del skal gå til investeringer i nye og gamle selskaber.

Ventureselskabet har investeret omkring 10 millioner kroner i Kapow, og Lars Bruhn forventer, at den nye investering også bliver "et pænt stort beløb".

Kapow udvikler software - såkaldt middleware - der integrerer forskelligt indhold på nettet.

Aftalen med Bea Systems indebærer, at Kapows software Robosuite bliver en integreret del af Beas platform Weblogic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere