Datacenter taber millioner i Danmark

Det hollandske moderselskab Interxion har fyret den danske direktør Johnny Husen, efter selskabet har brændt millioner af i Danmark. Oven i hatten måtte selskabet sidste år tage en ekstraregning på otte millioner kroner på indretningen af nye lokaler i Ballerup.

Datacenteret Interxion kæmper stadig med at få forretningen til at hænge sammen i Danmark, hvor det sidste år blev til et nyt underskud - denne gang på 10 millioner kroner.

I januar i år førte det til, at det hollandske moderselskab fyrede direktør Johnny Husen, som blev erstattet af Brad Anthony Foy, der egentligt er ansat i moderselskabet.

Han har dog ikke taget turen til Danmark, hvor Interxion i stedet nu ledes af den tidligere driftschef, Peder Bank.

Kunderne siver

Det hollandske datacenters danske afdeling blev hårdt ramt af dotcom-boblens brist, da mere end halvdelen af omsætningen forsvandt, fordi kunderne blev ramt af konkurser.

Siden da er kunderne fortsat med at forsvinde fra selskabet, som alligevel har formået at holde omsætningen stabil på knap 14 millioner kroner, hvilket også var tilfældet sidste år.

Interxion Danmark ApS Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning13,914,0
Resultat af primær drift (EBIT)-9,5-22,7
Resultat før skat -10,1-24,3
Resultat-10,1-24,3
Egenkapital-3,8-3,8
Antal ansatte1015
Det skyldes, at de eksisterende kunder gerne har betalt ekstra for at overlade driftsfunktioner som eksempelvis back-up til Interxion.

Ekstraregning

Oven i hatten har Interxion måtte indkassere en merudgift på indretningen af et nyt datacenter i Ballerup uden for København.

Den oprindelige ide var at købe en store fabrikshal og ombygge den til et datacenter af høj kvalitet med blandt andet brandsikring og overvågning.

Lokalerne - en gammel stikkontakt-fabrik i Ballerup - blev færdigindrettede i 2001, men efter problemer med leverandøren faldt regningen først sidste år.

Den lød på 10 millioner kroner, hvilket var otte millioner kroner mere, end Interxion i første omgang havde sat af til projektet.

Efter sidste års tab har Interxion tabt mere end 40 procent af anpartskapitalen, men selskabet har ikke givet op af den grund. Interxion forventer endnu en gang at genskabe egenkapitalen ved at konvertere gæld fra moderselskabet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Interxions daglige leder, Peder Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere