Steve Ballmer: Danmark er verdens bedste

Microsofts topchef, Steve Ballmer, fremhæver Danmark som et forbillede for Microsoft i resten af verden. Microsoft Business Solutions - tidligere Navision - har godt fat i markedet i Danmark, og Steve Ballmer er ikke i tvivl: Hele verden skal være lige som Danmark.

Steve Ballmer, øverste chef for verdens største softwarefirma, brugte sin hovedtale på Microsofts partnerkonference i Toronto til at rose Danmark til skyerne. Det skriver Cnet.

Forretningssystemerne fra enheden Microsoft Business Solutions har naturligt nok godt fat i markedet i Danmark, fordi Microsofts danske opkøb Navision udgør en stor del af forretningen.

Alligevel fremhæver Steve Ballmer Danmark som et lysende eksempel for Microsoft Business Solutions i resten af verden.

- Min ambition er at gøre hele verden lige som Danmark. Hvis bare vi var så succesfulde i andre lande, som vi er i Danmark, så ville Microsoft Business Solutions være faktor 10 større målt på omsætning, siger han til Cnet.

Glædelig overrasket

Microsofts medarbejdere i Danmark var ikke på forhånd orienteret om afdelingens hovedrolle i Steve Ballmers tale ved selskabets partnerkonference.

Klaus Holse Andersen, Microsofts nordeuropæiske direktør, blev derfor glædeligt overrasket, da han fik nyheden.

- Steve har personligt brugt meget tid på at kigge på, hvordan tingene fungerer i Danmark, og det er vi selvfølgelig meget stolte af, siger han.

Ifølge Klaus Holse Andersen skyldes Danmarks særstatus til dels, at Navision allerede havde gjort et flot forarbejde, da selskabet blev købt for 11 milliarder kroner i 2002.

Samtidig fremhæver han, at der i Danmark er stor fokus på brancheløsninger. En model, der nu skal bredes ud til resten af verden.

Danmark langt foran

Sammenlignet med andre lande har Microsoft i Danmark en stor del af mellemmarkedet, mens selskabets partnere når ud til en meget bredere kreds af kunder.

Microsoft Business Solutions bygger på opkøbene Navision, Great Plains og Solomon. Sidste år fik selskabet i Danmark et overskud på 415 millioner kroner ud af en omsætning på næsten 1,3 milliarder kroner.

Det enorme overskud dækker dog over, at Microsoft i løbet året sendte hundredevis af millioner af udviklingskroner til det danske selskab i Vedbæk, der er Microsofts største udviklingsafdeling uden for USA.

Samtidig går det strygende for en række af de konsulentfirmaer, som har specialiseret sig i Microsofts Navision-produkter.

Integration på vej

På partnerkonferencen i Toronto fortalte Steve Ballmer også, at Microsoft arbejder hårdt på integrere forretningssystemerne i Microsoft Business Solutions med resten af selskabets produkter.

I første omgang arbejdes der på forbindelser til kontorpakken Office, så forretningsdata eksempelvis kan hives over i regnearket Excel. I anden omgang satser Microsoft på en samlet måde at udvikle til de forskellige produkter på.

Det varer dog nok indtil 2005 eller 2006, før selskabet når dertil. Det er lidt tid før, den næste version af styresystemet Windows - med kodenavnet Longhorn - kommer på gaden. Longhorn forventes tidligst klar i 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere