Microsoft betaler 3,7 milliarder til EU

Til trods for at softwaregiganten Microsoft har appelleret sin dom i EU, har selskabet netop betalt den bøde på 3,7 milliarder kroner, som EU idømte det. Microsofts chefjurist mener dog, at EU-dommerne burde skele mere til deres amerikanske kolleger, når de afsiger domme.

Microsoft har betalt den bøde på 3,7 millliarder kroner, som EU i marts idømte softwaregiganten for misbrug af sin dominans på softwaremarkedet.

Det sker, selv om Microsoft ellers netop har fået dele af dommen - hvor selskabet blev dømt til at frigøre sin Windows Media Player fra resten af Windows-styresystemet - suspenderet.

Betalingen kommer samme dag, som en amerikansk appeldomstol har afvist delstaten Massachusetts appel af det forlig, som softwaregiganten i 2002 indgik med den amerikanske regering.

Microsoft: EU burde tage ved lære
I den forbindelse peger Microsofts chefadvokat på, at EU kunne tage ved lære af de amerikanske domstole. Det skriver The Wall Street Journal.

Massachusetts havde udfordret aftalen, som man ikke mente var noget effektivt middel mod konkurrenceforvridning, men måtte gå med uforrettet sag.

Denne afgørelse har ikke haft nogen indflydelse på den dom, som EU har givet Microsoft for konkurrenceforvridning, og som selskabet for nylig appellerede.

Men Brad Smith, Microsofts chefadvokat, mener alligevel, at de euopæiske retsmyndigheder burde skele til den.

- Sagen adresserer flere af de selvsamme spørgsmål, som er grundlaget i Europa og i andre dele af verden, sagde Brad Smith ved en pressekonference.

Han pegede samtidig på, at flere af de tiltag, som EU-domstolene har taget i den oprindelige dom, er blevet afvist ved amerikanske domstole.

Det er efter Microsofts mening sket, fordi de griber for stærkt ind i virksomhedens rettigheder og vil give forbrugerne dårligere produkter, skriver den amerikanske finansavis.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S