Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk IBM-profil skifter til Icotera / Skat: Næsten alle danske Uber-chauffører har snydt i skat / Kapitalfond køber Continia Software

Dansk IBM-profil skifter til Icotera. Skat: Næsten alle danske Uber-chauffører har snydt i skat. Kapitalfond køber Continia Software. Søg EU-tilskud til gratis WiFi. Facebook sletter russiske konti i massevis.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Dansk IBM-profil skifter til Icotera

Televirksomheden Icotera opruster på ledelsesfronten. Selskabet har ansat IBM’s nu tidligere nordiske partnerchef, Erik Søe-Pedersen, som ny salgsdirektør.

I spidsen for Icotera sidder Rene Brøchner, der tidligere har været direktør for YouSee.

I en meddelelse oplyser selskabet, at det ‘opruster til international vækst.’ 

Det ambitiøse mål er en tredobling af omsætningen og en firedobling af bundlinien inden 2021.

’Fiber-til-hjemmet markedet i Europa er i rivende vækst, og det giver Icotera et fantastisk fundament for at øge vores europæiske forretning. Danmark er i dag vores primære marked, som tegner sig for 75 procent af omsætningen. Det billede vil de kommende år ændre sig markant, så Danmark i fremtiden kun vil udgøre omkring en tredjedel,” lyder det fra Rene Brøchner.

Skat: Næsten alle danske Uber-chauffører har snydt i skat

Skat har fundet ‘usædvanligt mange fejl’ i de 1.195 danske Uber-chaufførers skattebetalinger, lyder det i en meddelelse.

Skat har trawlet samtlige chaufførerns skatte-indberetninger igennem. Og der har været fejl i næsten dem allesammen. Faktisk har kun tre opgivet deres indtægter korrekt.

“Det er helt usædvanligt, at vi finder fejl i over 99 procent af de sager, som vi gennemgår. Og det er selvfølgelig ikke i orden, for alle skal betale skat af deres indtægter. Samtidig giver det unfair konkurrence. Nu sender vi opkrævninger ud til de chauffører, så de får betalt den skat, de skal,” lyder det fra underdirektør i Skat, Søren Buus.

I gennemsnit får chaufførerne en regning fra Skat på 9.423 kroner. I alt opkræver Skat 11,3 millioner kroner fra Uber-chaufførerne.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kalder opkrævningerne for ‘rimelige.’

“Det er er ikke rimeligt, hvis en Uber-chauffør har tjent penge på at køre Uber samtidig med, at han har modtaget ffor eksempel kontanthjælp eller dagpenge. Derfor er det meget vigtigt, at myndighederne nu i tæt samarbejde får kontrolleret alle oplysningerne, så vi sikrer, at eventuelt uberettiget udbetalte ydelser bliver betalt tilbage”, siger Karsten Lauritzen.

Kapitalfond køber Continia Software

Det lille nordjyske softwarehus Continia Software er blevet solgt til kapitalfonden Via equity, meddeler selskaberne.

Continia Software, der har omkring 40 medarbejdere og udvikler administrative softwareløsninger til Dynamics NAV, har hidtil været ejet af en række prominente it-skikkelser, nemlig Stig Hølledig, Lars Torpe Christoffersen, Henrik Lærke, Tommy Olesen samt nogle medarbejdere og Vækst-Invest Nordjylland.

Henrik Lærke og Tommy Olesen geninvester i selskabet, hvor fokus nu blandt andet ligger på at vokse i Holland og Storbritannien.

“Continia Software A/S er vokset markant på medarbejdersiden, produktporteføljen og kundekredsen er udvidet væsentligt, og eksporten er kraftigt stigende i de sidste par år. Vi er overbevist om, at VIA equity er den rigtige nye hovedaktionær, med deres store erfaring indenfor IT sektoren,” lyder det fra bestyrelsesformand Lars Bundgaard Sørensen.

Søg EU-tilskud til gratis WiFi

Danske kommuner kan fra 15. maj søge om EU-tilskud til at etablere gratis WiFi i det offentlige rum - eksempelvis i biblioteker, museer, på offentlige pladser og lignende, lyder det fra Energistyrelsen.

Det sker, når der bliver åbnet for ansøgninger til det såkaldte WiFi4EU-program, hvor der udloddes såkaldte kuponer på hver 15.000 euro. Her har Danmark fået 15 kuponer at gøre godt med.

Der er i alt afsat 120 millioner euro til projektet over hele EU. Ansøgningerne fra de danske kommunerne bliver behandlet efter ‘først-til-mølle-princippet,’ lyder det fra styrelsen.

Facebook sletter russiske konti i massevis

Det for tiden stærkt omstridte Facebook har slettet russiske Facebook-konti i hundredevis og sider med forbindelse til en såkaldt ‘troldefabrik,’ fortæller direktør Mark Zuckerberg til Reuters.

Troldefabrikken mistænkes for fake aktivisme og for i det skjulte at have kørt politiske kampagner i forbindelse med præsidentvalget i USA i 2016.

Mark Zuckerbeg siger, at russerne ‘gentagne gange har snydt og manipuleret med folk over alt i verden, og vi vil ikke have dem noget sted på Facebook.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren