Artikel top billede

Sådan stopper du Apple fra at sløve din iPhone i iOS 11.3

iOS 11.3 bliver en stor opdatering, hvor den mest prominente nyhed er muligheden for at stoppe Apples begrænsning af ydeevnen, hvis dit batteri er dårligt

Apple kom i unåde, da det mod slutningen af 2017 kom frem, at selskabet gjorde iPhones med ældre batterier langsommere..

Formålet var at sænke telefonens ydeevne for at undgå pludselige genstarter på grund af ustabilitet. Samtidig ville Apple med lavere performance sørge for, at batterilevetid ikke blev ramt, selv om batteriet var gammelt.

Trods Apples tilsyneladende gode intentioner var mange brugere utilfredse med, at deres telefoner blev langsommere og potentielt hakkede i brugerfladen.

For at imødekomme brugernes kritik - og undgå yderligere shitstorms - har Apple sænket prisen på skift af en iPhones batteri til 229 kroner.

Det kan du læse mere om her: Det skal du gøre for at få skiftet dit (måske slidte) iPhone-batteri til 229 kroner

Mere vigtigt har Apple i den kommende iOS 11.3-opdatering gjort det muligt selv at se dit batteris tilstand.

Du kan eksempelvis se, hvor stor en kapacitet det har tilbage og ikke mindst, hvorvidt iOS automatisk har skruet ned for ydeevnen for at skåne batteriet.

På en ældre iPhone 6 Plus har vi installeret Apples beta-version af iOS 11.3 - iOS 11.3 har endnu ikke fået en udgivelsesdato - og her kan vi under batteriets indstillinger se, at batteriet har en kapacitet på 80 procent, og at Apple ikke har sænket ydeevnen på telefonen.

Dette ser du under Indstillinger -> Batteri -> Batteritilstand.

Det er her, at du vil kunne slå ydeevne-begrænsningen fra, men så skal du også forvente pludselige nedbrud på telefonen på grund af et brugt batteri.

Det er dog ikke noget, du aktivt selv kan slå til igen, før du igen oplever et uventet nedbrud som følge af det slidte batteri.

Det kan rettes op ved at skifte batteriet.

Styresystemet fortæller os også, at batteriets tilstand er “væsentligt forværret,” hvilket stemmer i overens med, at den normal dør efter fem-seks timer.

Funktionen vil kun kunne ses i iOS 11.3 på iPhone SE, 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, 7, and 7 Plus. Apple forklarer, at de nyere 8, 8 Plus og X er anderledes bygget op rent hardwaremæssigt, så der vil ikke være brug for det.

Læs også: Efter bevidst at have gjort iPhones langsommere: Apple undskylder ved at sænke prisen for batteri-udskiftning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere