Amazon går sammen med finansgiganter: Buldrer ind på markedet for sundhedsforsikringer

Amazon vil sammen med to finansgiganter forsøge at vende op og ned på det amerikanske marked for sundhedsforsikringer.

Artikel top billede

(Foto: Photo by Drew Hays on Unsplash)

Amazon vil sammen med finansvirksomhederne JP Morgen Chase og Berkshire Hathaway skabe et selvstændigt sundhedsselskab, der skal sikre selskabernes ansatte adgang til behandling i tilfælde af sygdom.

Den amerikanske avis New York Times skriver, at udmeldingen fra de tre giganter øjeblikkeligt har fået aktierne til at styrtdykke hos en række forsikringsselskaber og store sundhedskoncerner som eksempelvis UnitedHealth Group og Anthem.

Ifølge avisen er initiativet resultatet af en længere varende frustration over de stigende priser i det amerikanske sundhedsvæsen, hvor 151 millioner amerikanere i dag får deres sundhedsforsikring via deres arbejdsgiver.

Amazon, JP Morgen Chase og Berkshire Hathaway har til sammen mere end én million ansatte, og den administrerende direktør for JP Morgan Chase, Jamie Dimon siger til New York Times, at han forudser, at det nye tiltag i fremtiden vil blive udvidet til at omfatte alle amerikanske borgere, og altså ikke blot de ansatte i de tre selskaber.

Andre incitamenter

Selskaberne bag oplyser, at det nye initiativ stadigvæk er i sin tidlige fase, men at det allerede nu står klart, at forretningsmodellen vil være anderledes, end den der i dag er fremherskende i den amerikanske forsikringsbranche, hvor der er meget skarpe krav om konstant profit-maksimering.

New York Times understreger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at det vil være tale om egentligt non-profilt-organisation.

"Sundhedssystemet er komplekst, men vi er bevidste om den kompleksitet og kaster os ud i denne udfordring med åbne øjne. Uanset hvor svært det er, så vil det være det hele værd, hvis vi kan reducere den byrde som sundhedsforsikringer er for vores ansatte og der familier," siger Jeff Bezos, der er Amazons grundlægger og administrerende direktør i en pressemeddelelse.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse