Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Klumme: Supercomputere gør det allerede i dag muligt for os at drage fordel af innovationer inden for sundhedspleje, bæredygtig energi, sikkerhed i biler og cybersikkerhed.
Højtydende databehandling giver os eksempelvis mulighed for at udforme og simulere virkningerne af nye lægemidler, stille diagnoser hurtigere og yde bedre behandling og forudsige fremtidige epidemier.
For eksempel har slovenske læger brugt supercomputere til hurtigere genetisk diagnosticering.
Læs også: EU klar med en milliard euro til udviklingen af europæiske supercomputere
Supercomputere anvendes også til undersøgelser af havenes adfærd og udarbejdelse af vejrudsigter.
Simuleringerne er nyttige ved stormvarsler og tilpasningsstrategier i forbindelse med klimaændringer.
De giver os også større viden om geofysiske processer i jordens indre, som kan give en bedre forståelse af jordskælv og bidrage til at redde liv.
Storforbruger af supercomputere
Bilfabrikanter fokuserer nu på fremtidens intelligente mobilitet i form af førerløse biler.
I betragtning af den enorme datamængde, som disse biler vil udveksle, der er blevet anslået til mere end fire terabytes (nogenlunde den mængde data, der kan være på 1.000 DVD'er) i løbet af cirka halvanden times kørsel, vil denne sektor blive en stor bruger af supercomputere.
Dette er kun nogle få eksempler på supercomputernes stigende potentiale.
Højtydende databehandling er allerede på vej mod sin næste udfordring – fra petaskala til exaskala – mindst 10 gange hurtigere end de hurtigste maskiner, som er i drift på nuværende tidspunkt, og mere end 100 gange hurtigere end de hurtigste maskiner, som findes i EU.
Men ikke alle EU-lande har kapaciteten til at opbygge og vedligeholde denne type infrastruktur eller til at udvikle exaskalateknologier. Europa halter efter Kina, USA og Japan hvad angår infrastrukturkapacitet for de hurtigste maskiner.
En dynamisk dataøkonomi
Uden supercomputeranlæg i verdensklasse vil Europa ikke blive en dynamisk dataøkonomi.
Europa kan ikke risikere, at EU's forsknings- og industridata behandles uden for EU på grund af manglende supercomputerkapacitet.
Det ville øge vores afhængighed af anlæg i tredjelande og føre til at innovative virksomheder forlader EU.
Men det er også et område, hvor EU kan skabe merværdi.
Det er grunden til, at EU-Kommissionen og medlemsstaterne 23. marts 2017 i Rom fandt sammen om "EuroHPC-erklæringen".
Den dag underskrev syv medlemsstater – Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland – en erklæring om at understøtte den næste generation af it- og datainfrastruktur.
Siden da har yderligere seks lande godkendt erklæringen (Belgien, Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Slovenien og Schweiz).
Nu går vi et skridt videre ved at samle flere investeringer med henblik på at opbygge en europæisk supercomputerinfrastruktur.
Kommissionen har foreslået, at den nye juridiske og finansieringsmæssige struktur – fællesforetagendet EuroHPC – skal anskaffe, opbygge og ibrugtage supercomputere i verdensklasse i hele Europa.
EU bidrager med cirka 486 millioner euro under EU's nuværende flerårige budgetramme, hvilket suppleres af et tilsvarende beløb fra medlemsstaterne og associerede lande. Samlet set vil der blive investeret cirka en milliard euro i offentlige midler frem til 2020.
Udover de 13 lande kan alle medlemsstater og associerede lande når som helst tiltræde fællesforetagendet EuroHPC under forudsætning af, at de bidrager til finansieringen.
Dette nye retlige instrument har til formål at understøtte udviklingen af systemer baseret på EU-teknologi med en ydelse i exaskala (som er en milliard milliard eller 1018 beregninger per sekund) i 2022-2023.
Europæisk supercomputerinfrastruktur repræsenterer en strategisk ressource for det europæiske erhvervslivs fremtid, efterhånden som det bliver mere digitalt. Den udgør også en stor potentiel kilde til nye jobs.
Mange små og mellemstore virksomheder har behov for modellering og simulering til deres forretning, men for mange af dem er omkostningerne ved at eje og vedligeholde sådanne teknologier uoverkommeligt høje.
Det er derfor EU's opgave at understøtte deres kreativitet, innovation og konkurrenceevne ved at støtte relevant teknik.
Jeg håber, at EU vil gøre fremskridt under det bulgarske formandskab, som har placeret det digitale aspekt højt på sin dagsorden for de næste seks måneder.
Læs også: Her er verdens 10 hurtigste computere lige nu.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.