I dag betragter vi lynhurtig adgang til Google, Facebook og andre internettjenester som noget selvfølgeligt og naturligt.
Men i virkeligheden hviler vores adgang på en relativ skrøbelig infrastruktur, hvor 99 procent af verdens internettrafik passerer gennem sårbare undersøiske fiber-optiske internetkabler som det nye Havfrue-kabel, der til næste år kommer til at forbinde USA og Danmark.
Det nye søkabel bliver trukket i land i Endrup ved Esbjerg og bliver anlagt i et storstilet samarbejde mellem Facebook, Google og virksomheden Aqua Comms, der hver især deler den båndbredde, som kablet leverer.
Tyndere end en dåsesodavand
Tæt på kysten, hvor kablerne er mest sårbare, er de på tykkelse med en dåsesodavand, mens de længere ude på havet er endnu tyndere.
Kablerne er ifølge Mike Hollands, der er chef for markedsudvikling og strategi, hos datacentervirksomheden Interxion, pakket ind i flere lag af beskyttende materiale og bliver spulet ned i havbunden.
Ikke desto mindre er de alligevel sårbare over for især overrivninger af skibsankere, ligesom også naturkatastrofer som jordskælv kan forårsage brud på kablerne.
Der har sågar været enkelte eksempler på, at hajbid har været årsag til kabelbrud. Sidstnævnte hører dog ifølge Mike Hollands til sjældenhederne.
Han peger i stedet på, at der gennem de seneste år har været en stigende bekymring for, at søkabler kan blive mål for bevidste og målrettede angreb.
”Søkabler er ikke blot sårbare overfor uheld, men også overfor fjendtlige handlinger fra eksempelvis fremmede magter. En fremmed magt kan have en strategi om skade økonomien i et land ved at angribe denne type kabler, ” siger Mike Hollands til Computerworld.
Eksempelvis har de amerikanske myndigheder tidligere udtrykt bekymring over, at russiske ubåde og såkaldte ”spion-skibe” er begyndt at udvise store interesse for en række vitale søkabler ud for den amerikanske kyst.
New York Times skriver, at Pentagon frygter, at russerne er på udkig efter sårbarheder på store dybder, hvor det er svært overvåge og reparere kablerne.
Nationer har mistet internetforbindelsen
Bliver et eller flere vitale kabler overrevet kan det få store konsekvener. Og der er flere eksempler på, at brudte kabler har resulteret i at hele nationer har oplevet, at deres internet er blevet lammet.
Ifølge magasinet Wired resulterede et jordskævl i 2006 i, at et undersøisk kabel i Taiwan blev revet over, hvorefter landet mistede internetforbindelsen til Hong Kong, Kina og hele Sydøstasien.
To år senere et brud på et undersøisk internetkabel ud for den egyptiske havneby Alexandria, at internetforbindelsen forsvandt i Egypten, Indien, Pakistan og Kuwait.
I 2013 blev et søkabel ud for Alexandria igen beskadiget. Ifølge myndighederne resulterede det i, at internethastigheden i Egypten faldt med 60 procent, og efterfølgende blev tre personer anholdt under mistanke for at have beskadiget kablet som led i hvad myndighedere betegnede som en "kriminel handling".
Internettet drives af få kabler
Nicole Starosielski, der er lektor ved New York University og er specialiseret i den globale kable-infrastruktur, påpeger desuden i et interview med magasinet Wired, at de fleste mennesker antager, at internettets infrastruktur er redundant og distribueret.
Ifølge lektoren er det også korrekt, når det gælder de kabler, der er trukket på land.
Men det er langt fra tilfældet under vand.
”Jeg tror folk vil blive overrasket, hvis de vidste, at der blot er lidt over 200 kabel-systemer, der driver al internettrafik på tværs af oceanerne og disse systemer er koncentreret i meget få områder. Det betyder at kablerne meget ofte bliver kanaliseret gennem de samme snævre trykpunkter rundt omkring på kloden,” sagde hun til Wired i 2015
Sikkerheden oprustes
Mike Hollands fra Interxion påpeger dog, at der gennem de seneste år er sket en udbygning infrastrukturen samt en oprustning af sikkerheden omkring kablerne.
Det gælder især i forhold til de såkaldte ”landing centers,” der er placeret der, hvor kablerne rammer landjorden
Tidligere var det ifølge Mike Hollands relativt dårligt designede bygninger med relativt dårlig fysisk sikkerhed.
”Men i dag ser vi, at der bliver etableret bygninger med betydeligt højere sikkerhed på de steder, hvor kablerne rammer landjorden. Jeg ved, at det er tilfældet det sted, hvor Havfrue-kablet forlader amerikansk landjord, og vi forventer, at det samme bliver tilfældet på det sted i nærheden af Esbjerg, hvor kablet rammer dansk jord,” siger han.
Trafikken bliver spredt
Ifølge Mike Hollands falder risikoen for større udfald samtidig i takt med, at trafikken bliver spredt udover flere og flere søkabler.
”Hvert år bliver der lagt flere og flere kabler ud, og i øjeblikket arbejdes der efter en strategi om at skabe større diversitet i infrastrukturen. Skulle en fremmed magt angribe kablerne ville det derfor kræve et systematisk angreb, hvor adskillige kabler blevet angrebet samtidig," vurderer Mike Hollands.
Han påpeger at et scenarie med flere overrevne kabler på samme tid er mere sandsynligt i forbindelse med en stor naturkatastrofe.
"I forbindelse med kraftige jordskælv er det sandsynligt, at adskillige kabler kan blive beskadiget samtidig,” siger han.
Han forklarer, at han eksempelvis har viden om, at en af verdens helt store it-giganter arbejder efter en strategi, der indebærer, at trafikken over Atlanterhavet skal ledes via mindst tre forskellige kabler.
Derfor vurderer han heller ikke, at det vil have nogen større effekt for internetbrugere i Danmark eller andre steder i Europa, hvis det kommende Havfrue-kabel bliver beskadiget.
”De virksomheder, der er involveret, vil have backup-strategier, og derfor er det formodentligt ingen, som vil bemærke det, hvis der sker et udfald på Havfrue-kablet. Eksempelvis er en virksomhed som Facebook også koblet op på det kabel, der går fra USA til Bilbao i Spanien, hvor fra trafikken kan omdirigeres til datacenteret i Danmark,” siger Mike Hollands.
Kabelbrud kan være kritiske i visse regioner
Han påpeger dog at kabelbrud kan være betydeligt mere kritiske i regioner med dårligere internet-infrastruktur.
”USA og Europa er forbundet med mange undersøiske kabler, men der er nationer i verden, som i dag kun er forbundet med et enkelt eller to kabler, og de er naturligvis langt mere sårbare overfor et kabelbrud,” siger han.
Det vurderes, at Facebook og Google skal bruge båndbredden fra Havfrue-kablet i forbindelse med virksomhedernes datacenter-oprustning i Norden, mens Mike Hollands vurderer, at tredjeparten i konsortiet bag anlæggelsen af kablet, Aqua Comms, vil videresælge sin del af båndbredden til andre virksomheder.
Derfor er det også Mike Hollands vurdering, at det nye kabel vil komme til at styrke Danmarks rolle, som datacenter-nation.
Læs også: Her er historien om Googles hemmelige 'Project Earth' - og forbindelsen til Fredericia