Danske it-iværksættere har scoret mere end 200 millioner kroner på salget af Dandomain

Stifterne af Dandomain har hver scoret mere end 100 millioner kroner på salget af selskabet for 11 måneder, viser nye regnskaber.

Artikel top billede

Ronnie Bach (tv) og Ken Boye (th)

De to danske it-folk Ronnie Bach Nielsen og Ken Boye landede tilsammen mere end 200 millioner kroner, da de i foråret solgte selskabet Dandomain til belgiske Intelligence.

Det viser regnskaberne fra de it-folks holdingseskaber, RBN Holding og Kero Holding.

Det netop offentliggjorte regnskab for Ronnie Bach Nielsens holdingsselskab viser, at han i regnskabsåret har landet en ekstraordinær indtægt på knap 109 millioner kroner.

De er posteret under ‘Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder.’

Året før havde selskabet på denne post en indtægt på blot 1,4 millioner kroner.

Du finder regnskabet her.

Det samme gør sig gældende i regnskabet for Ken Boyes holdingsselskab, Kero Holding.

Her fremgår det, at posten ‘kontanter vedrørende salg af virksomhed’ har indbragt holdingselskabet 139 millioner kroner.

Du finder regnskabet her.

11 måneder siden

Dandomain blev solgt til Intelligent for 11 måneder siden og havde dengang 70 medarbejdere og en omsætning på omkring 80 millioner kroner om året.

Ken Boye og Ronnie Bach Nielsen stiftede selskabet i 1999. De har leveret solide overskud i en årrække op til salget.

Der har i de senere år været godt gang i opkøbs- og konsolideringsbølgen i den danske hostingbranche.

Det skyldes ikke mindst, at de mindre virksomheder bliver mere og mere digitaliserede, og her skal hosting-leverandørerne følge med i at udvikle og levere de ønskede ydelser.

Det kræver kapital. Kombineret med de gode markedsmuligheder har det fået mange kapitalfonde til at øjne muligheden for en god handel.

Konsolideringsbølgen har i de senere år således ført til salg af GlobalConnect (købt af kapitalfonden EQT), Zitcom og ScanNet (købt af HG Capital og senere Intelligent) Systemhosting (købt af Columbus), TDC Hosting (købt af Maj Invest), IT Relation og Frontdata (købt af Adelis Equity Partners), FrontSafe (købt af J2 Global), DanDomain (købt af Intelligent) og Jaynet og Solido (købt af Sentia).

Sentia købte for dage siden desuden Athena IT Group. Det kan du læse mere om her: Hollandsk it-selskab køber hostingvirksomheden Athena IT Group - skifter navn og fusionerer.

Konsolideringsbølgen i hostingbranchen har også været med til at skabe så flotte resultater for Zitcom, at selskabet i efteråret blev Danmarks bedste it-virksomhed.

Det kan du læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-virksomhed: Hosting-firmaet Zitcom vinder Computerworlds Top 100

Zitcom ejes i dag af Intelligent og er dermed søsterselskab til Dandomain, som er vedken boye at blive ført ind under Zitcom-paraplyen.

Læs også:

Opkøbsbølge i den danske hostingbranche er godt nyt for kunderne

Se listen: Her er Danmarks bedste it-virksomheder inden for outsourcing, hosting og drift

Gratis Top 100-magasin fra Computerworld: Her er vindere og tabere blandt 500 store danske it-firmaer

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S