Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Lomax digitaliserer: Har haft indtjeningsvækst på 1.300 procent / Hver fjerde tyske virksomhed føler sig truet på livet af digitalisering / Miracle investerer i iværksættere - koster på bundlinien / RTX har god vind i sejlene

Lomax digitaliserer: Har haft indtjeningsvækst på 1.300 procent over de seneste 14 år. Hver fjerde tyske virksomhed føler sig truet på livet af digitalisering. Miracle investerer i iværksættere - koster på bundlinien. RTX når sine forventninger - har god vind i sejlene. Hedgefond: Bitcon kan sagtens nå 40.000 dollar. Fly-producent: Amazon er klart en mulig kunde for os. Computerworld rapporterer fra gigantisk it-konference i Las Vegas.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Lomax digitaliserer: Har haft indtjeningsvækst på 1.300 procent over de seneste 14 år

Danske Lomax - der forhandler forskellige artikler til erhvervslivet og oprindeligt var et postordrefirma med katalog - satser så stort på digitalisering, at 83 procent af alle ordrer nu kommer fra e-handel, skriver Børsen.

Omsætningen er på den baggrund steget med 542 procent i de seneste 14 år. Indtjeningen er steget med 1.300 procent.

“Vi har en plan for ekspansion og går i 2018 ind i Sverige. Det ville simpelthen være for dyrt for os, hvis vi ikke havde en digital profil. Skulle vores salgsafdeling have nok mandskab til at håndtere den nuværende mængde af transaktioner, ville det kræve, at vi femdoblede vores salgsstyrke,” siger direktør Kenneth Borup til avisen.

Hver fjerde tyske virksomhed føler sig truet på livet af digitalisering

Der er godt gang i den med den digitale udvikling i mange lande, men begejstringen er ikke lige stor alle vegne. 

For eksempel viser en ny undersøgelse fra den tyske it-organisation BitKom, at hver fjerde tyske virksomhed ligefrem føler sig truet på livet af digitaliseringen.

De er kort og godt bange for, at de bliver udkonkurreret og løbet over ende af digitale spillere.

Kun hver femte tyske virksomhed er i gang med at investere i at udvikle nye digitale forretningsmodeller, viser undersøgelsen.

“Digitaliseringen venter altså ikke på Tyskland. Virksomheder og politikere har en forpligtelse til at blive mere aktive på området,” lyder det fra BitKom-formand Achim Berg.

Miracle investerer i iværksættere - koster på bundlinien

Danske Miracle kommer ud af regnskabsåret med et driftsunderskud på fem millioner kroner - og et overskud efter skat på 10,7 millioner kroner.

Overskuddet skyldes dog salget af Miracle Buddyshop, der i dag hedder Epico. Omsætningen ligger på cirka 110 millioner kroner.

Ifølge virksomheden skyldes driftsunderskuddet investeringer i fem startups i årets løb.

“I alt har vi i fem selskaber investeret ganske mange tusinde timer. De timer har vi taget over driften, fordi de er jo brugt. Men vi har så ikke indtægtsført virksomhedens værdi, for vi ikke kan garantere, at virksomhederne bliver til noget. Men vi har selvfølgelig derved en potentiel upside der i de kommende år.," siger direktør Jan Skelbæk til mediet IT Watch.

Ifølge ham bliver der i indeværende år overskud på driften.

Han fortæller, at det går ‘super godt,’ ikke mindst fordi Miracle nu har afsluttet investeringerne i startup-virksomhederne.

RTX når sine forventninger - har god vind i sejlene

Også nordjyske RTX er klar med regnskab. I selskabet nye annual report meddeler RTX, at omsætningen landede på 434 millioner kroner og at indtjeningen før skat (EBITDA) lanede på 77,2 millioner kroner. 

“RTX har nået forventningerne til året med en omsætningsvækst på 10 procent og EBIT-forøgning på 10 procent, ” lyder det i regnskabet.

Samtidig er medarbejderstaben vokset fra 223 medarbejdere til nu 235 mand.

De sidder i både Danmark, Hong Kong og Kina.

RTX har udvidet den danske medarbejderstab med otte mand i årets løb.

RTX peger dog samtidig på, at der har været udfordringer med forskellige leverancer fra underleverandørerne, som leverer dele til RTX’s headset-produkter.

“Derfor har vi etableret en ny supply chain-funktion for at sikre, at vores supply chain-setup kan understøtte vores fremtidige udvikling,” hedder det.

RTX forventer at øge omsætningen i indeværende år til mere end 460 millioner kroner, mens forventningen til EBITDA lyder på 72-87 millioner kroner, lyder det.

Hedgefond: Bitcon kan sagtens nå 40.000 dollar

Bitcoinens værdi er buldret i vejret i månedsvis, og det har vakt opsigt, at den nu nærmer sig en pris på 10.000 dollar.

Men den kan sagtens fortsætte lang tid endnu, mener finans-manden Michael Novograts med en lang karriere i diverse kapitalfonde og investeringsbanker.

Han har selv investeret tungt i bitcoin og ser guld og grønne skove forude.

Han mener, at bitcoin kan nå en kurs på 40.000 dollar i slutningen af 2018, mens han vurderer, at værdien af en anden kryptovaluta, ethereum, kan blive firdoblet.

Dog peger han til CNBC på, at man som privatperson ikke bør investere mere end tre procent af sin formue i de stærkt volatile bitcoins.

Fly-producent: Amazon er klart en mulig kunde for os

Den store amerikanske flyproducent Textron, der står bag blandt andet de udbredte flymodeller Beechcraft og Cessna og Bell-helikopterne, betragter Amazon som en mulig, fremtidig kunde.

Amazon har i dag ikke egen fragt-afdeling, men anvender typisk underleverandører til at fragte pakker ud i verden.

Men det kan meget vel komme til at ændre sig i fremtiden, vurderer Textron, der vurderer, at Amazon meget vel kan komme til at investere i fly inden for de kommende år.

“Fragt-industrien står til at blive fordoblet inden for de kommende 15 år, og vi investerer i markedet,” lyder det fra Textron-chef Scott Ernest.

Computerworld rapporterer fra gigantisk it-konference i Las Vegas

Amazon er på måder et af verdens mest indflydelsesrige selskaber med verdens for tidens rigeste mand ved roret. Selskabet står bag verdens største cloudtjeneste, AWS, samt netbutikken Amazon, der både skovler penge ind og som - ikke mindst - sidder på den meget attraktive slut-forbindelse fra producent til forbruger.

Amazon afvikler i denne uge den årlige kæmpe-konference AWS re:Invent i Las Vegas med fuldt fokus på fremtiden for AWS.

Konferencen er med 40.000 deltagere enorm selv for it-branchen, der ellers nok er kendt for at kunne afholde store konferencer.

En af de 40.000 deltagere er Computerworlds Kim Stensdal, der i de kommende dage vil rapportere løbende fra AWS re:Invent om fremtiden for AWS og cloud computing.

Så stay tuned på denne kanal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere