1 / 10
K Computer er bygget af Fujitsu for det japanske Advanced Institute for Computanional Science (AICS).
Maskinen var den hurtigste i verden, da den blev tændt i sommeren 2011. Men i dag er den altså dumpet ned til 10.-pladsen.
Dog er K Computer den hurtigste Sparc-baserede computer i verden. Den kører med 88.128 Sparc64 VIIIfx octacore-processorer på 2GHz, hvilket giver i alt 705.024 kerner.
Maksimal peak-performance: 11,28 petaflops og sustained performance på 10,51 petaflops.
K Computer er den mindst energieffektive computer på Top 10-listen, i det den kun leverer 0,83 gigaflops per watt.
2 / 10
Også Oakforest-PACS er bygget af Fujitsu. Den bliver anvendt af japanske Joint Center for Advanced High Performance Computing og er baseret på Fujitsus Primergy CX1640-cluster.
Oakforest PACS blev sat i gang i 2016 og strøg her ind på sjettepladsen over de hurtigste computere i verden, men er altså nu dumpet ned på niende-pladsen i år.
Computeren kører på 8.178 Intel Xeopn Phi 7250-processorer med i alt 556.104 kerner.
Maksimal peak-performance: 24,91 petaflops og sustained performance på 13,55 petaflops.
Oakforest leverer 4,986 gigaflops per watt.
3 / 10
Amerikanske Cori, der er bygget af it-firmaet Cray, ejes af det amerikanske energi-ministerium (U.S. Department of Energy).
Computeren er relativ ny i sin nuværende konfiguration og strøg ind på femtepladsen over de hurtigste maskiner i verden, da den blev igangsat i fjor, men er altså nu på ottendepladsen.
Computeren minder om den japanske Oakforest-PACS og kører da også med Intel Xeon Phi-processorer, som den har 9.152 af.
De 622.336 kerner giver en maksimal peakperformance på 27,88 petaflops og sustained performance på 14,01 petaflops.
Måske lidt underligt er computeren - som jo tilhører et energiministerium - ikke særlig energieffektiv. Den leverer 3,558 gigaflops per watt.
4 / 10
Også amerikanske Trinity er bygget af Cray og ejes af det amerikanske energi-ministerium.
Trinity fik plads på Top 10-listen allerede i 2015, men droppede til en 10.-plads i det efterfølgende år.
Nu er maskinen imidlertid blevet opgraderet. Den har nu 979.-968 kerner og en maksimal peak-performance på 43,9 petaflops og sustained performance på 14,14 petaflops.
Den leverer 3,678 gigaflops per watt.
5 / 10
Sequoia var verdens hurtigste computer, da den blev tændt i sommeren 2012. I dag ligger den på sjettepladsen.
Også Sequoia tilhører det amerikanske energiministerium. Den er bygget af IBM og anvender 16-kerner Power BQC-chip.
I alt har Sequoia 1.571.864 kerner og leverer maksimal peakperformance på 20,13 petaflops og sustained performance på 17,17 petaflops.
6 / 10
Titan er det ameirkanske energiministeriums kraftigste computer og er bygget af Cray.
Den kører med AMD’s 16-kerne Opteron 6274-chip og Nvidia Tesla-accelaratorer. I alt har den 560.0640 kerner.
Maksimal peakperformance på 27,11 petaflops og sustained performance på 17,59 petaflops.
7 / 10
Gyoukou ejes af det japanske Agency for Marine-Earth Science anf Technology og er efterfølgeren til supercomputeren Earth Simulator.
Den er bygget af ExaScaler og har siden lanceret fået tilføjet mere end en million ekstra kerner.
Gyoukou er udstyret med 1.250 Intel Xeon 16-kerners processorer og har i alt 19.840.000 kerner.
De leverer en maksimal peakperformance på 28,19 petaflops og sustained performance på 19,14 petaflops.
8 / 10
Schweiziske Piz Daint er blevet løbende udbygget, siden den blev tændt i november 2012, hvor den var verdens blot 114.-kraftigste computer.
I dag er er den verdens tredje-kraftigste maskine.
Piz Daint ejes af det schweiziske Swiss National Supercomputing Center og er bygget af Cray, som desuden har stået for en række udbygninger af maskinen.
Piz Daint er udstyret med Xeon E5-2690v3-processorer og har i alt 361.760 kerner.
De leverer maksimal peakperformance på 25,33 petaflops og sustained performance på 19,59 petaflops.
9 / 10
Kinesiske Tianhe-2 står i det kinesiske National Super Computer Center i Guangzhou i Kina og var fra juni 2013 til sommeren 2016 verdens stærkeste computer.
Nu er blevet degraderet til verdens næststærkeste.
Tianhe-2 kører med en blanding af Intel Xeon E5-2692v2 og Intel Xeon Phi 31S1P-processorer. I alt har den 3.120.000 kerner.
Maksimal peakperformance er 54,90 petaflops og sustained performance er 33,86 petaflops.
10 / 10
Verdens stærkeste computer er også kinesisk. Den hedder Sunway Taihulight og står i det kinesiske National Supercomputer Center i Wuxi.
Computeren har ingen accellerator-chips, men kører alene med 40.960 Sunway 26010-processorer, der hver har 260 kerner.
Maksimal peakperformance er svimlende 125,44 petaflops, mens sustained performance lander på 93,01 petaflops.