1 / 26
Juletid er gavetid, og vi har samlet en lang række potentielle gode gaveønsker, som du enten kan give væk eller selv smide på ønskesedlen.
VI kommer rundt om felre forskellige priskategorier og typer, så der burde være noget for alle.
2 / 26
Selv små trådløse højttalere er begyndt at lyde ganske udmærket, og mens du stadig må se dig om efter en stærk bas, så er lyden i eksempelvis B&O Plays P2 imponerende god.
Samtidig er selve højttaleren bygget i flotte materialer, der gør, at den vil pryde hylden eller krogen, den placeres på.
Vil du flotte dig lidt mere, er B&O Plays A1 et nøk dyrere, men har også en bedre lyd samt gode, indbyggede mikrofoner.
3 / 26
Har du en gammel højttaler, som ikke har bluetooth-adgang, kan du komme langt med en Chromecast Audio til knap 300 kroner. Via et klassisk minijack-stik kan du forbinde din smartphone til højttaleren, og det fungerer overraskende godt.
4 / 26
Andry Weir er forfatteren bag kultklassikeren The Martian, der sidste år blev filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen.
Andry Weir er nu tilbage med endnu en rum-fortælling, der denne gang minder mere om en rum-krimi på månen.
Fortællingen er lige så fornøjeligt skrevet som The Martian, men med færre tekniske forklaringer og detaljer.
5 / 26
Har du et 4K-TV og allerede er godt vædet af Apples økosystem, så er det nye Apple TV 4K et glimrende julegaveønske.
Den lille tv-boks kan streame 4K-indhold fra Apples egen butik, hvor titlerne er relativt billige, Netflix og snart Amazon Prime Videos.
Dertil kommer, at den lille boks faktisk kan bruges til iOS-spil. Det fungerer ganske godt, hvis man ikke gider bruge penge på en egentlig konsol.
Det største minus er, at den ikke kan vise 4K-videoer fra YouTube.
6 / 26
Det er moderne at “smartificere” sit hjem med alverdens IoT-enheder, og et godt sted at begynde er med dit hjems lys.
Philips Hue er en af de mest populære og solgte typer smart-lights, og du kan styre farve, lysstyrke og timing på dine lys fra din smartphone.
En smart funktion er, at pærerne kan indstilles til at være mindre blålige om natten, så du ikke vågner af lyset, når du går på toilettet, eller til mere blålige om morgenen, så hjernen hurtigere vågner.
Det lyder dumt, men det virker faktisk.
7 / 26
ER DU TIL ØREDØVENDE BAS OG LARMENDE HOUSE-MUSIK?? HVAD?? HVAD SIGER DU???
Så er SkullCandy Crusher et perfekt juleønske.
Crusher er et bluetooth-headset med indbygget bas-styring, så du selv kan vælge, hvor kraftfuld bassen skal lyde. Vi har testet headsettet, og skruer du op for bas-delen, kan det få hele hovedet til at runge.
8 / 26
Den nye trend indenfor smartphones er skærme, der dækker hele fronten, og nu er selv de mere billige smartphones også udstyret med pixels på næsten hele fronten.
En af disse er Huaweis Mate 10 Lite, der er en skrabet version af den nylancerede Mate 10 Pro.
Du får en svagere processor og en skærm i en lidt lavere opløsning, der dog dækker næsten hele fronten, og telefonen ligner ikke en smartphone til 3.000 kroner.
I alt sidder der fire kameraer på telefonen, som alle kan bruges til at lave “portræt-fotos” med falsk sløring bag motivet. Potentiel godt til selfies.
9 / 26
Smartwatches er stadig et lidt specielt produkt, som man enten elsker eller hader, og har du en Android-telefon er Samsung Gear Sport et glimrende valg.
Uret fungerer også som et funktionsrigt fitness-wearable, og du navigerer rundt i systemet ved at rotere urskoven. Det er godt tænkt og fungerer godt.
10 / 26
Er du på udkig efter en tablet, vil vi foreslå iPad (2017).
Det er Apples nyeste iPad, foruden de dyrere Pro-modeller. Men til 95 procent af alle opgaver og apps vil denne billigere version fungere uden problemer.
Hvis du bare leder efter en tablet til sofa-læsning, websurfing, apps og Candy Crush, er iPad (2017) perfekt grundet en lang batterilevetid og holdbart design.
11 / 26
Til ungen, der spiller Pokemon Go eller til sælgeren på farten. Power Stone er en af de flottere powerbanks derude, og med 10.400 mAh juice er der til tre-fire opladninger.
12 / 26
Nintendo Switch ligner et billigt lejetøjsprodukt, når man ser den første gang, men lad ikke skinnet bedrage: Den tablet-lignende konsol er en fremragende underholdningsenhed.
Den kan fungere både som spillekonsol ved fjernsynet, til at tage med i tasken som var det en Game Boy, og til multiplayer med aftagelige kontrollere.
Dertil kommer der en lang række originale spil i kendte serier såsom Super Mario Odyssey og Legend of Zelda: Breath of the Wild.
13 / 26
Urbanears er en svensk lydproducent med fokus på lækkert nordisk enkelhed til en fornuftig pris.
Plattan 2 BT er selskabets seneste bluetooth-headset, der til en pris på 900 kroner lyder ganske godt, har 20 timers batterilevetid og sidder godt selv efter flere timers brug.
14 / 26
RHA er et mindre lydselskab fra det skotske højland, der virkelig leverer en sprød lyd til relativt få penge.
Det er med kabel - "how oldschool" - men lyden er fremragende, og selve headsettet er bygget i solidt jern og rigide materialer. Vi er fans.
15 / 26
Årets vildeste konsol er den netoplancerede Xbox One X. Den byder på imponerende spil i ægte 4K-opløsning ved 60fps (kræver et 4K-fjernsyn, der kan vise 4K ved 60hz), og opskalerer gamle Xobx One-spil, så det ser flottere ud.
16 / 26
Er du eller knægten ork-kriger, “Yasuo-main” eller Counter-terrorist?
Godt gaming-udstyr er nødvendigt for at sikre sejren, og med eksempelvis et sæt fra Razer med Death Adder-mus, Black Widow V.2 og Kraken V.2 kommer du langt.
Det indbefatter både et mekanisk tastatur, en glimrende mus og et fremragende headset med 7.1 surroundsound.
17 / 26
Er du eller din unge klar på at spille det nyeste FIFA-spil, men er ellers ligeglad med 4K-opløsning og den bedste grafik? En Playstation 4 Slim er stadig et godt køb, der er perfekt at have stående under fjernsynet til drengeaftenerne.
Nej det er ikke den kraftigste konsol på markedet, men det er også underordnet, hvis det er spil som FIFA, der skal spilles på fullHD-fjernsynet på børneværelset.
18 / 26
Nvidias seneste “Pascal”-serie af grafikkort er betydeligt kraftigere end sidste års grafikkort, og sidder du med et ældre kort, vil du højstsandsynligt få meget ud af et relativt billigt grafikkort som GTX 1050ti.
Det er et grafikkort, der sigter efter at give dig en stabil 60fps ved 1.920 x 1.080-opløsning, men til 1.400 kroner gør den det glimrende.
19 / 26
Hvis du i stedet bare vil give den fuld smadder og kunne spille spil i 4K-opløsning og med indstillinger sat på maks, kan du se dig om efter et GTX 1080ti-kort.
Det er hammerdyrt til 5.899 kroner, men det er omvendt også et af de bedste kort på markedet og næsten dobbelt så godt som sidste års 980ti-kort.
20 / 26
Har du brug for lynhurtig dataoverførsel på en lille og ekstrem holdbar ekstern harddisk? SanDisk Extreme 510 er svaret på dine bønner.
21 / 26
Og har du bare brug for et sted at gemme dine familiebilleder, skulle din computer gå i stykker? Så er den mere prisvenlige My Passport fra WD et godt valg. Den findes også i en lidt dyrere og større 2TB-version.
22 / 26
Måske mest af alt en hadegave. Billedet taler for sig selv
23 / 26
Gaven til Apple-elskeren, der har alt: Et dyrt duftlys, der dufter af nyt Apple-produkt.
24 / 26
Ultimate Ears Boom 2 er en vandtæt trådløs højttaler. Den har en udmærket lyd til prisen og kan holde til at ryge en tur i poolen til sommer uden problemer.
Har du flere Boom 2-højttalere kan de endda forbindes sammen, så der for alvor sparkes gang i festen.
25 / 26
Har nogen i din familie dårlig dækning af lejligheden, og skal internettet bare virke efter første forsøg? Google WiFi er en WiFi-løsning fra.. ja, Google, som består af tre forskellige enheder, der sættes op forskellige steder i hjemmet.
De tre enheder forbindes trådløst med hinanden - næsten - af sig selv og dækker dermed hele lejligheden med netværk.
Vi testede Google WiFi her på Computerworld, og vi var imponerede over, hvor godt det virkede - og opsætning tog kun 10 minutter.
26 / 26
SteelSeries Arctis-serie er en række af gode headsets med glimrende lyd til en fornuftig penge.
Den billigste version koster 574 kroner og forbindes via et klassisk minijackstik og har ingen finurligheder i form af lysende felter eller lignende. Det har det lidt dyrere Arctis 5 derimod.