Galleri: Vilde teknologier der (en dag) kan erstatte dit keyboard

I de senere år er der sket en rivende udvikling i kvaliteten af tale-styrede digitale assistenter som Siri, Cortana og Assistant, som løbende bliver bedre og bedre til at forstå (og hjælpe) os.

Det gælder både på mobiltelefonerne, men også som ‘hjælpere’ på supportlinier og lignende.

Det samme gælder større assistenter som Amazons Echo og Apples HomePod.

Det skyldes i meget stor udstrækning brugen af kunstig intelligens i systemerne bag assistenerne.

Du kan læse vores test af sådan en digital assistent her: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om.

Stanford University kiggede fornylig i en ny undersøgelse på effektiviteten mellem at skrive på en smartphone og tale til en smartphone.

Forskerne anvendte en iPhone samt kinesiske Baidus Deep Speech 2-engine og testede på en touchscreen og altså ikke et fuldt QWERTY-tastatur.

Resultat: For en gennemsnits-bruger er det tre gange hurtigere at sige en besked end at skrive den. Og fejlraten i det taltevar på 2,93 procent, men 3,68 procent i det skrevne.

Det er naturligt for mennesket at bruge bevægelser, når vi kommunikerer. Derfor er det vel naturligt, at vi også udvikler bevægelsesorienterede teknologier til vores computere.

Der findes adskillige hundrede it-selskaber, der arbejder på udvikling af bevægelses-teknologier, men det er faktisk bil-branchen der for alvor har taget føringen på området.

I dag kan man i eksempelvis en BMW 7-model styre radio og lignende med bevægelser.

Tidligere har Microsofts spilkonsol Kinect været med til at sparke gang i udviklingen, som går stærkt i dag og er præget af infrarøde kameraer og forskellige former for fintfølende sensorer, der kan følge fingre og hænder.

Lad os tage et kig på nogle videreudviklinger af bevægelses-styring, nemlig muligheden for at montere forskellige former for sensorer direkte på brugerens krop og herigennem aflæse bevægelser ret nøjagtigt

Flere selskaber har alllerede lanceret såkaldte VR-handsker på prototype-niveau.

De tæller Myo-armbåndet (billedet), som kan interagere med computere, spilkonsol, telefon eller lignende ved at måle muskel-aktivitet i underarmen.

Derved kan den eksempelvis registere nøjagtige fingerbevægelser og lignende. Det kan gøre det muligt eksempelvis at anvende den til at skrive på virtuelle tastaturer.

Ja ok, det er nok en smule sci-fi, men vi tager det med alligevel: MIT Media Lab arbejder på at udvikle en digital tatovering med navnet DuoSkin System.

Der er tale om et slags klistermærke til at sætte på armen, som trådløs forbindes til din computer, telefon eller spilkonsol.

Visionen er, at klistermærket skal kunne ‘suge’ energi ud af armen og altså derved aldrig behøve opladning. Og anvendelsesmulighederne er mange.

Der har i årevis været tale om ‘digitalt tøj,’ men det har altid hørt lidt til det kuriøse og lige en tand for gakkede at rende rundt med sensorer og mikrofoner i sin jakke.

Også her går udviklingen imidlertid hurtigt i takt med, at stof-teknologierne bliver udviklet og elektroniske komponenter bliver mere og mere fleksible.

Apple søgte eksempelvis i sommer om patent på tre teknologier til såkaldt ‘intelligents tekstil’ [smart fabric’] og ‘wearable devices’ - herunder et patent til en “tekstil-baseret og berøringsfølsom teknologi.’

Det drejer sig om en teknologi, der skal kunne omdanne eksempelvis en pung, en trøje eller andet til en såkaldt ‘touchscreen input device.’

De seneste generationer af smartphones og pc’er indeholder muligheden for at åbne computeren via ansigts-genkendelse ved brug af de avancerede front-kameraer.

Næste fase i denne udvikling kan meget vel blive øget brug af eye-tracking, hvor brugeren vil kunne styre computeren ved hjælp af sine øjenbevægelser - i første omgang nok som supplement til hånd-bevægelser og stemme-beskeder.

Tastaturet har været standardmetoden til at kommunikere med computere siden it-alderens begyndelse, og sådan vil det givet blive ved med at være i de næste mange år.

Men også tastaturerne bliver bedre, mere avancerede og mere intelligente - ikke mindst når det gælder autokorrektur og evnen til at forudsige, hvad den enkelte bruger egentlig er ved at skrive.

Og vi har jo allerede set de første eksempler på foldbare tastaturer samt virtuelle tastaturer, der kan lyse ned i et bord eller andet flade og her fremvise de enkelte taster.

Mange sci-fi fans vil nok være enige om, at sammensmeltningen af menneske og maskine er uafvendelig i den retning, som den digitale udvikling har taget.

Allerede i dag er vi begyndt at se de første eksperimenter med såkaldt BCI - brain computer interface - hvor der etableres direkte kontakt mellem hjerne og computer.

I dag kan man faktisk købe primitive headset, som kan ‘læse’ hjerneaktivitet i en eller anden udstrækning og omforme dem til primitive input til en computer.

Både britiske MyndPlay og amerikanske NeuroSky er relativt langt med at udvikle de såkaldte bio-sensorer, og det er givet et område, som vi kommer til at høre mere til.

Stanford University har eksperimenteret med BCI og gennemførte fornylig et forsøg med en række personer, der alle er ramt af forskellige former for lammelser.

Via et kabler og sensorer koblet på systemet, var disse personer i gennemsnit i stand til at ‘skrive’ 39 tegn i minuttet alene ved at tænke på dem. Nøjagtigheden var nogenlunde.

Det skete med et system baseret på meget avancerede algoritmer, som kan oversætte hjernebølger.

Problemet med prototypen var, at sensorerne skulle indopereres i de lammede personers hoveder for at komme så tæt på hjernen som muligt og kobles til computeren med et kabel.

Forskerne er dog overbevist om, at det inden længe bliver muligt at overføre signalerne elektronisk.