Artikel top billede

Foto: Cambio

Milliardudbud i Region Syddanmark kan betyde regionalt EPJ-exit for svenske Cambio

For den svenske EPJ-leverandør Cambio er der meget på spil, når Region Syddanmark afgører sit udbud til en værdi på en milliard kroner til næste år. Svenskerne er nemlig med på kontrakten i dag. Vinder de ikke ordren, er det et foreløbigt farvel til de danske regioner.

De er tilstede i Grønland, Færøerne, hos Forsvaret og i Region Syddanmark. 

Svenske Cambio har sådan set meget godt fat i det danske marked. Faktisk har virksomheden fra brodernationen på den anden side af Øresund så godt fat, at man har åbnet et "nyt" kontor i Odense. Men fremgangen kan slå fuld bak for Cambio. 

Når kortene blandes, og EPJ-kabalen lægges for de danske regioner, kan det blive Cambio, der trækker sorteper. 

Cambio er prækvalificeret sammen med CGI, der har kontrakten i dag og Systematic i kampen for at vinde ordren i Region Syddanmark, der i øjeblikket er i udbud. 

Men vinder svenskerne ikke ordren, betyder det et midlertidigt farvel til regionerne, fortæller Cambios danske direktør, Steffen Lerche. 

Hvad vil det betyde, hvis I ikke vinder den her ordre?

”Det vil være trist. Der er ikke så meget mere at sige til det,” 

Så er I ikke til stede i nogen af de fem danske regioner?

”Ikke med en EPJ-løsning."

Vil det få konsekvenser for jeres engagement i Danmark?

”Nej, det kan jeg ikke forestille mig.”

Tumultarisk udbud

Udbuddet i Region Syddanmark har været omgivet af en del påstyr.

Der er blevet spekuleret meget i, om hvorvidt udbuddet er specialdesignet til leverandøren Systematic fra Aarhus, og Computerworld har løbende afdækket, hvordan prækvalifikationen af netop Systematic har været omgæret af mystik og ulovlig mørklægning. 

Det kan du læser mere om her: Milliardudbud i Region Syddanmark blev skræddersyet til danske leverandører

Det vil den danske direktør for Cambio dog ikke forholde sig til.

Han nægter at udtale sig om hverken konkurrenter eller Region Syddanmarks rolle, selvom regionen kritiseres for på ulovlig vis at tilbageholde oplysninger om udbuddet for offentligheden. 

”Jeg vil ikke kommentere på vores konkurrenter og jeg vil ikke kommentere på, hvordan regionen har håndteret dette udbud. Det skal man ikke gøre i en udbudssituation," siger Steffen Lerche. 

Læs mere om sagen her: Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se

Afgørende udbud

Sammen med de to andre leverandører er Cambio nu med i kampen om EPJ-ordren i Region Syddanmark. 

Og den danske direktør ved godt, hvad der er på spil for den svenske virksomhed. 

”Det er vigtigt for os at genvinde ordren, og som nordens største EPJ-leverandør være til stede i en dansk region," siger Steffen Lerche og fortsætter:

"Derudover har vi en god position på det danske marked med flere eksisterende kunder blandt andre Grønland og Færøerne."

Kan blive svært at få fodfæste igen

Mister Cambio grebet om Region Syddanmark, så kan det vise sig svært at få fodfæste i de danske regioner igen.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har lagt sig fast på Sundhedsplatformen fra amerikanske Epic, mens Region Midtjylland virker ret sikre på deres valg af netop Systematic. 

Et jysk dobbeltstik til Systematic vil samtidigt åbne for, at Region Nordjylland tilslutter sig løsningen.

Det vil i givet fald efterlade Cambio ude i kulden. 

Svenskerne har dog ikke tænkt sig at lade den syddanske aftale glide dem af hænde frivilligt.

Virksomheden er med i opløbet og har kvalificeret sig foran CSC og netop Epic, der sammen med danske NNIT har stået for et overraskende og omdiskuteret exit fra udbudsprocessen. 

Læs mere om det her: Professor undrer sig: Dumpede Region Syddanmark hele Sundhedsplatformen på grund af en bestemt formulering i en besvarelse?

Steffen Lerche håber på, at man i Region Syddanmark vil skele til det nuværende samarbejde og det faktum, at Cambio har både skandinaviske og internationale aner. 

”Vi tilhører det lille felt af leverandører, der har den fulde EPJ-løsning. Det giver os berettigelse i et udbud som dette. Der er en stor fordel at være en leverandør skabt i en skandinavisk kontekst, som har bidt sig fast internationalt”

Svenskernes fortsatte skæbne på det danske marked for EPJ-løsninger i landets regioner afgøres den 1. marts, når ordren tildeles. 

Misser Cambio den ordre, så er EPJ-leverandøren henvist til resten af rigsfællesskabet og Forsvaret.

Opdateret [i]kl 15.07 efter fejl i citaterne...[/i]

Læs mere om udbuddet her:

Region Syddanmark fastslår trods virak og afsløringer: NNIT og Epic endegyldigt ude i milliardudbud

NNIT-boss om milliard-udbud i Region Syddanmark: “Det her udbud er designet til, at en bestemt leverandør skal vinde"

Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Danmarks Meteorologiske Institut

IT-operatør søges til DMI

TOPdesk Danmark A/S

Konsulentchef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer