Artikel top billede

Anne Frank blev den 3. september 1944 deporteret til Auschwitz. Formodentligt efter, at hendes familie blev angivet af en ukendt stikker. Foto: Jacob Ø. Wittorff (Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Kunstig intelligens skal løse 73 år gammelt nazi-mysterium

En tidligere FBI-agent leder et hold af 20 efterforskere, der med hjælp fra kunstig intelligens skal afsløre et af verdenshistoriens største stikkermysterier.

Kunstig intelligens skal løse mysteriet om, hvem der stak den jødiske pige Anne Frank og hendes familie, da de for snart 73 år siden blev pågrebet af nazisterne i et baghus i Amsterdam.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er en tidligere FBI-agent ved navn Vincent Pankoke blevet sat i spidsen for et hold bestående af 20 efterforskere, der skal kulegrave sagen med hjælp fra kunstig intelligens.

Opbygger gigantisk database

I dag er det kun ganske få potentielle vidner, der er i live, ligesom at det ifølge Vincent Pankoke heller ikke vil være muligt at finde tekniske beviser.

I stedet vil efterforskerne samle en database, der blandt andet kommer til at bestå af oplysninger om hollandske nazi-kollaboratører, informatører, historiske dokumenter og politi-rapporter.

“Vi vil indlæse hvert eneste stykke data, vi kan finde. Der er så meget information derude, som der aldrig er blevet kigget på,” siger Vincent Pankoke til Reuters.

Ifølge Vicent Pankoke er datamaterialet så omfangsrigt, at ét menneske i hele sin levetid ikke vil kunne nå at læse det hele igennem.

Reuters oplyser, at efterforskningsholdet vil samarbejde med det hollandske big data-firma Xomnia, der har udviklet en algoritme som muligvis kan afsløre hidtil ukendte sammenhæng i datamaterialer, og dermed gør det muligt at komme tættere på stikkerens identitet.

Læs også: Eksperter advarer: Kunstig intelligens er altså ikke en it-løsning, du bare kan hive ned fra hylden - det kræver meget mere arbejde

Mange teorier

Der har været mange teorier om, hvem der har stukket familien Frank, men ifølge Reuters kom en undersøgelse i 2016 frem til, at der er muligt, at familien slet ikke blev stukket, men blot blev opdaget af nazisterne ved et tilfælde. 

Anne Frank og hendes familie blev anholdt den 4. august 1944, og den 3. september blev de deporteret Auschwitz. 

Efterfølgende blev hun sammen med sin søster, Margot, sendt videre til koncentrationslejren Bergen-Belsen. Her omkom begge søstre på et ukendt tidspunkt i starten af 1945.  

Anne Franks far, Otto Frank, overdrog efter 2. verdenskrigs afslutning hendes senere verdensberømte dagbog til en hollandsk historiker, og i 1947 blev dagbogen første gang udgivet på hollandsk.

Læs også: Her er det buzzword som alle topledere i øjeblikket kaster om sig med




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere