Samsung lancerer nyt avanceret“mixed reality”-headset med Microsoft

17. oktober åbner Microsoft for selskabets “mixed reality”-platform, og nu er Samsung også hoppet med på vognen med et MR-headset, der virkelig ser lovende ud

Artikel top billede

Om godt 14 dage sparker Microsoft døren op til den virtuelle verden med sin mixed reality-platform og dertilhørende headset. 

Mixed reality er Microsofts navn for sin virtual reality-platform, der via headsets med indbyggede kameraer kan måle og forstå objekter og omgivelser i den virkelige verden.

Derfor er der ikke behov for yderligere sensorer eller kameraer ligesom både Oculus Rift og HTC Vive ellers kræver.

Dell, HP, Asus, Lenovo og Acer er alle hoppet på vognen med kommende headsets i forskellige prisklasser, og nu er Samsung også med. Samsung præsenterede sammen med Microsoft sit Samsung Odyssey-headset ved en event i San Francisco.

Ifølge medier som The Verge fungerer headsettet næsten lige så godt som Oculus Rift, der indtil nu har været et af de mest succesfulde VR-headset på markedet.

Headsettet har indbyggede høretelefoner og medfølgende controllere, der følger dine hænders bevægelser i den virtuelle verden. Selve skærmen i headsettet er af OLED-typen og har en opløsning på 1400 x 1600 pixels med en bredere skærm end andre headset. 

Prisen for det nye Samsung-headset bliver 499 dollars fra 6. november, men du kan købe andre VR-headsets til forskellige priser allerede fra d. 17 oktober. 

Læs også: Den næste store opdatering til Windows 10 kommer 17. oktober: Her er nyhederne

Hvad er Mixed Reality?

Mixed reality er Microsofts platform, der blander VR og AR, virtual og augmented reality. 

Det er den platform, som både de nye MR-headset og Microsofts egne HoloLens-briller benytter sig af. 

I øjeblikket føles MR dog mest som ren virtuel reality på niveau med Oculus Rift og HTC Vive dog uden ekstra kabeludstyr og sensorer, der skal opsættes.

Det betyder, at hvis du har en kraftig nok bærbar computer, kan du tage MR-headset med på farten som eksempelvis en sælger, der skal vise et produkt frem. 

MR-universet bygger på et virtuelt sted kaldet "Cliff House," hvor du kan gå rundt og vælge apps og programmer, der hænger på de virtuelle vægge.

Vi har prøvet en tidlig version af MR-universet her: Prøvekørt: Computerworld blæst bagover af Microsoft Mixed Reality-platform - men hvad skal vi bruge det til?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

    Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP Solution Specialist

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S