Nye iPhones har set dagens lys til en højere pris end nogensinde før.
Særligt iPhone X trækker opmærksomhed med sin store OLED-skærm, der dækker hele fronten af telefonen, speciel ansigtsgenkendelse og ikke mindst en pris, der nærmer sig de 9.000 kroner for den mindste model.
Det er den mest markante opdatering til Apples telefoner siden skiftet fra iPhone 5S til 6, og det er også Apples kraftigste smartphone til dato.
Ud over en kraftigere processor, har de nye iPhones også TrueTone-skærme med bedre farvekorrekthed, bedre kameraer og trådløs opladning.
Mange af de funktioner findes dog allerede i flere at de eksisterende Android-modeller, og vi mangler endnu at se lanceringer fra nogle af de største og mest interessante spillere: Huawei med sin kommede Mate 10 og Google med en Pixel 2.
Sammenligner vi de to(tre) nye iPhones med Android-telefonerne, virker de umiddelbart ikke til at slå de eksisternede smartphones.
Fra venstre: iPhone X, iPhone 7 og 7 Plus, Huawei P10, HTC U11, Nokia 8, Samsung Galaxy S8, OnePlus 5.
Eksempelvis har iPhones længe haft markant mindre indbygget hukommelse end Android-telefoner, men uden at det har været til at mærke.
I mit arbejde som testredaktør har jeg tværtimod oftere mødt Android-telefoner, der selv med 4 GB hukommelse har haft svært ved at håndtere hård multitasking.
Herunder kan du se en gennemgang af iPhone 8, 8 Plus og iPhone X sammenlignet med nogle af de bedste Android-telefoner på markedet, som du kan købe i Danmark i øjeblikket.
Oversigt
iPhone 8/8Plus
iPhone X
Samsung Galaxy S8
HTC U 11
OnePlus 5
Nokia 8
Huawei P10
Skærm
4,7/5,5 tommer, 1.334 x 750 / 1.920 x 1.080 pixels
5.8 tommer, 2.436 x 1.1125 pixels
5.8 tommer, 2.960 x 1.440 pixels
5.5 tommer, 2.560 x 1.440 pixels
5.5 tommer, 1.920 x 1.080 pixels
5.3 tommer, 2.560 x 1.440 pixels
5.1 tommer, 1.920 x 1.080 pixels
Processor
A11 Bionic (hexacore)
A11 Bionic (hexacore)
Exynos 8895 (octocore)
Snapdragon 835 (octocore)
Snapdragon 835 (octocore)
Snapdragon 835 (octocore)
Kirin 960 (octocore)
Hukommelse
2 GB / 3 GB
3 GB
4 GB
4 GB
6-8 GB
4 GB
4 GB
lagerplads
64 GB/ 256 GB.
64 GB/ 256 GB.
64 GB (plads til MicroSD-kort op til 256 GB)
64 GB (plads til MicroSD-kort op til 256 GB)
64 GB/128 GB
64 GB (plads til MicroSD-kort op til 256 GB)
64 GB (plads til MicroSD-kort op til 256 GB)
Kamera
12 megapixel / 2 x 12 megapixel (1 vidvinkel)
12 megapixel x 2 (1 vidvinkel)
12 megapixel
12 megapixel
16 megapixel (+ 20 megapixel monokrom)
13 megapixel x 2
20 megapixel + 13 megapixel
vægt/dimensioner
iPhone 8: 138.4 x 67.3 x 7.3mm, 148 gram / iPhone 8 Plus: 158.4 x 78.1 x 7.5mm, 202 gram
143.6 x 70.9 x 7.7mm, 174 gram
148.9 x 68.1 x 8mm, 155 gram
153.9 x 75.9 x 7.9mm, 169 gram
154.2 x 74.1 x 7.3mm, 153 gram
151.5 x 73.7 x 7.9mm, 160 gram
145.3 x 69.3 x 7mm, 145 gram
Pris
Fra 6.199 kroner / Fra 7.099 kroner
Fra 8.899 kroner
5.200 kroner
5.700 kroner
Fra 3.799 kroner
4.200 kroner
3.800 kroner
Et par andre boblere, som ikke er blevet nævnt her, er Samsungs to andre telefoner, Note 8 og Samsung Galaxy S8 Plus, der begge deler specifikationer med Galaxy S8, men med større skærme.
Huaweis Mate 9 Pro kunne også nævnes. Her har Huawei selv meldt ud, at der er en ny Mate 10 på vej i løbet af efteråret. Huawei P10 indeholder desuden samme processor og kamera som Mate 9 Pro.
Også Sonys XZ-telefoner, der udkom i en opdateret version ved dette års IFA, er gode bud på toptelefoner anno 2017. Særligt hvis du leder efter en lille, men god Android-telefon, kan Sony Xperia XZ Compact være interessant.
Samsung Galaxy S8 har også en skærm, der dækker det meste af fronten på telefonen, men som koster markant mindre end Apples nye iPhone X.
Samme funktion, anderledes teknologi
Både iPhone X og Samsungs telefoner kommer med ansigtsgenkendelse, men de benytter hver deres teknologi.
Vi har forholdt os meget skeptiske omkring brugen af ansigtsgenkendelse, da du skal have telefonen op foran ansigtet i en lidt akavet position, før de blev låst op. Det gælder eksempelvis S8 og Note 8.
Note 8 og S8 fra Samsung har både ansigtsgenkendelse, som ikke er særlig sikker, men er hurtig - men som vi også relativt nemt har kunne snyde - og irisskanner, der er langsommere, men mere sikker.
Dog ser det ud til, at ansigtsgenkendelsen fungerer hurtigere på den nye iPhone X, men det er desværre på bekostning af en fingerskanner, som de fleste iPhone-brugere ellers har vænnet sig til.
Hvilken telefon overvejer du at købe næste gang? Vi er med på, at iOS mod Android kan vække passionerede følelser i folk, men hold en sober tone i debatfeltet.