Artikel top billede

Organisationer slår alarm: Datatilsynet har brug for mange flere penge

Datatilsynet er overvældet af arbejde, og med den nuværende bemanding kan tilsynet i praksis ikke håndhæve den europæiske persondataforordning, der træder i kraft næste år. Flere organisationer slår nu i bordet og kræver politisk handling.

Juristerne i Datatilsynet har rygende travlt, og de godt 33 årsværk, som tilsynet råder over, står ikke længere mål med mængden af opgaver.

For nylig fortalte Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano til Computerworld, at tilsynet i øjeblikket ikke har de nødvendige ressourcer til at håndhæve den nye persondataforordning, der træder i kraft om mindre end et år.

Det kan du læse mere om her: Datatilsynet 11 måneder før persondataforordningen: "Vi kan ikke håndhæve loven med de nuværende ressourcer"

Det forhold får nu både Ingeniørforeningen og Forbrugerrådet Tænk til at kræve, at regeringen tilfører flere midler, så Datatilsynet rent faktisk kan udføre sin opgave og sørge for, at virksomheder og myndigheder behandler borgernes data forsvarligt.

»Tager man den hastige digitale udvikling i betragtning, er det helt åbenlyst, at Datatilsynet længe har haft brug for flere kræfter,” siger Anette Høyrup, seniorjurist ved Forbrugerrådet, til Finans.

Tomme løfter fra Justitsministeriet

Selv om digitaliseringen er eksploderet herhjemme i de senere år, har antallet af ansatte ikke rykket sig.

Tilsynets arbejdsområde har udvidet sig markant, men der er ikke tilført flere penge til at dække det, og det undrer it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen.

"Jeg anerkender, at der på Justitsministeriets område er nok at se til, men opgaven med at sikre digital tryghed for danskerne er ikke en pludseligt opstået brand, som skal slukkes her og nu. Her er tale om en udfordring, der længe har været kendt, og derfor er det besynderligt, at Datatilsynet ikke løbende er blevet styrket,” siger han.

Allerede i 2015 proklamerede daværende justitsminister Søren Pind (V), at han ville styrke Datatilsynet økonomisk, men det er altså stadig ikke sket.

Der er lagt op til en styrkelse i Datatilsynet i den finanslov, der ventes præsenteret i denne uge.

Læs også: Datatilsynet 11 måneder før persondataforordningen: "Vi kan ikke håndhæve loven med de nuværende ressourcer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren