Artikel top billede

Kæmpe ransomware-angreb spreder sig over hele verden: Ransomwaren Petya udnytter Windows-hul

Gigantisk ransomware-angreb, der tirsdag ramte Maersk Tankers, spreder sig til Europa, USA og Sydamerika. Flere store selskaber er ramt. Petya-ransomwaren minder om WannaCry.

Det store cyberangreb, der tirsdag ramte Maersk Tankers, spreder sig over store dele af verden.

En lang række selskaber melder om skader på deres it-systemer - herunder havne-administrationerne i kæmpehavne som New York, Rosaria (Argentina) og Rotterdam (Holland), offentlige systemer i Østeuropa  og erhvervs-systemer hos Maersk Tankers, Rosneft og WPP og mange andre.

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky vurderer, at omkring 2.000 selskaber og organisationer verden over for tiden er blevet ramt af angrebet - heraf flest i Rusland og Ukraine, hvor flere kraftværker er blevet lukket ned, ligesom adskillige banker er blevet ramt.

Ifølge det ukrainske indenrigsministerium er angrebet det største i landets historie. Målet er ifølge ministeriet at ‘destabilisere den økonomiske situation og den civile samvittighed i Ukraine.”

I Frankrig er jernbane-operatøren SNCF blevet ramt. Det samme gælder byggemateriale-producenten Cie de Saint-Gobain og flere andre.

Ransomwaren hedder Petya

Centralt i angrebet står ransomwaren Petya, der udnytter en Windows-sårbarhed, der hedder EternalBlue til spredningen.

Petya har tilknyttet en falsk Microsoft-signatur og minder meget om WannaCry, der i maj ramte store dele af verden.

Petya dukkede første gang op i foråret 2016, hvor den ramte forskellige tyske organisationer.

Her skrev vi med sikkerhedsfirmaet CSIS som kilde om Petya (der betyder 'Peter), at "den er en helt ny klasse af ransomware som modificerer MBR (Master Boot Recorden) på den inficerede maskine. Det betyder, at den allerede under maskinens opstart kører en afpresningsskærm. Det er ikke nemt at slippe af med Petya igen, da forsøg på at overskrive MBR vil føre til at data ikke kan genetableres. Petya krypterer filsystemet med RSA 4096, som gør dekryptering umulig."

Det kan du læse mere om her: Hackere afpresser Danmark som aldrig før - blandt andet med ny giftig ransomware.

WannaCry ramte her over kort tid hundredtusindvis af computere i 150 lande. Her forlangte hackerne 300 dollar i bitcoins i løsepenge. 

Du kan læse mere om WannaCry her: Det største ransomware-angreb nogensinde: Det vi ved om WannaCry indtil videre

Med Petya-ransomwaren forlanger hackerne ligeledes en beskeden sum på 300 dollar i løsepenge.

Du kan læse mere om det her: Dansk sikkerhedsekspert: Bølge af ransomware-angreb i gang netop nu

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er det britiske mediehus WPP blandt de hårdt ramte. Her har alle ansatte fået besked på ikke at tænde deres computere, ligesom de ikke må anvende WiFi.

“Der findes ingen global kill switch til denne her [Petya-ransomwaren, red] og derfor vil vi se antallet af ramte vokse,” siger Beau Woods, der der direktør for Cyber Statecraft Initiative, til Bloomberg.

Ifølge ham er de mest sårbare systemer dem, hvor system-ejeren i stor udstrækning er overladt til ‘leverandørers og producenters nåde,’ som han siger - det vil sige de systemer, der er tæt koblet sammen med andres systemer.

Her kan der ofte være relativ lang vej mellem opdagelsen af en sårbarhed til den bliver rettet, hvilket forværrer problemet.

Læs også:

Nye opdateringer fra Mærsk: Ramt af Petya-ransomwaren - nu handler det om at minimere skaden

Mærsk ramt af kæmpe cyberangreb: Massive problemer med it-systemer på tværs af lande og afdelinger

Enige efterretningstjenester: Nordkorea står bag WannaCry-angrebet

Efter WannaCry må politikerne da fatte det: Nedslidte og ubeskyttede offentlige it-systemer er en alvorlig trussel mod vores alle sammens sikkerhed

Danske direktører frygter for it-sikkerheden: Investerer markant mere i it-sikkerhed end sidste år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere